Tue Dec 10 19_28_41 2013

12. december – At legeskrive juleønsker

Især i en søskendeflok på 4 bliver der talt om juleaften og julegaver. Hvad ønsker man sig? Hvad mon julemanden kommer med? Man må ønske sig alt og det styrker barnets jeg-følelse at mærke, hvad det rigtig godt kunne tænke sig.
Der bliver skrevet ønskesedler i notesbøger, på papir, på tavlen, på computer, på iPad. Og alt hvad de store børn gør, efterligner de små. Så de skriver også. De legeskriver:
Til at starte med er det streger og kruseduller. Efterhånden kommer der genkendelig bogstaver sat tilfældigt sammen og på et tidspunkt vil barnet skrive de bogstaver, han kan høre i ordene.

Det er vigtigt at anerkende legeskrivning. Legeskrivning kan ikke være forkert! Det er en naturlig del af barnets skriftsproglige udvikling og at LÆRE skriftsproget, dvs. skrive og læse, handler ikke om at få at vide, hvordan det skal gøres rigtigt. Det handler om at prøve sig frem og få en forståelse for skriftsproget. Derfor er legeskrivning også blevet en anerkendt metode i o.- og 1. klasse og efterhånden også i daginstitutioner.

Hvis dit barn ikke har store søskende, så find bare papir og blyanter frem og sæt dig sammen med dit lille barn og snak om, hvad han ønsker sig. Du skriver det ned på dit papir og han legeskriver på sit eget. Er han interesseret i bogstaver, så skriver han dem. Og spørger han om hjælp, så kan du vise ham hvordan eller blot opfordre ham til at skrive sine egne bogstaver. Julemanden kan sagtens læse legeskrivning!

Pelle er 3 år og netop begyndt at legeskrive. Han er ikke helt så fremmelig som Jonathan (også 3 år), som har skrevet julekort, men han har forstået, hvad skriftsprog er. Især er han glad for at skrive på iPad’ed med sin pegefinger. Her er iPaden genial, fordi barnet ikke behøver at mestre en blyant, men slet og rette kan skrive med sin finger.

Her er Pelle ønskeseddel til julemanden:

Han ønsker sig en flyvemaskine. Det står til venstre. Og så har han skrevet Pelle (til højre). Mange gange :)

 

Man kan sende sit brev til julemanden hertil

Julemanden
Julemandens Postcenter 24
0900København C

 

/Stine

PS Har du også læst 11. december – Ridengrødssang med rytme ?

[social_share/]

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *