tocasanta

16. december – Julelege på iPad

Vores børn kan godt lide at hygge sig med iPad – det kan dine sikkert også! Så her kommer et par tip til apps i julen, som er underholdende og lærerige:

Felt Board Christmas

Er en digital filttavle, hvor barnet kan placere figurer på en baggrund. Der er to baggrunde: Et snelandskab og en stue med et juletræ, som skal pyntes. Man kan også vælge bogstaver og fx skrive sit navn. Det er en ret god øvelse for barnet at skabe billeder, når han er så lille, at han ikke kan tegne noget, der ligner. Barnets fornemmelse for opbygning af billede, at skabe orden, balance eller mønster bliver stimuleret. Da der er flere baggrunde og figurer, udfordrer det også barnet til at vælge, hvilke figurer, der passer til hvilken baggrund.

Toca Hair Salon – Christmas Gift

Vores børn elsker Toca Boca apps og her kan de få lov til at style julemandens hår. Den er sjov og hvis man sidder sammen med sit barn er der masser af mulighed for samtale om de redskaber, man bruger, hvad man gør (tørrer, vasker, farver) og om farver.

Fotohuskespillet fra Fusentasterne

Huskespil er superlærerigt for små børn. Det træner – selvfølgelig – hukommelsen, men også koncentrationsevnen og ordforrådet, når I spiller det sammen. Med denne app laver man sine egne kort med fotos og det er ret genialt. Det fanger det lille barns opmærksomhed meget mere, når det er billeder af ting, han kender fra sit hjem. I denne juletid er det oplagt at tage billeder af julepynt, julekager, barnet med nissehue på osv.

 

/Stine

PS Fik du læst julekalenderen i går d. 15. december – Pakkeleg for de helt små?

[social_share/]

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *