Den første læsning

Nogle børn knækker læsekoden allerede som 4-5-årige. Helt af sig selv. Andre lærer det i løbet af 0. og 1. klasse, hvor de bliver undervist og hvor der er bestemte forventninger til, hvor langt de skal nå i deres læselæring. Og nej, det hedder ikke læseindlæring, for læsning er ikke noget, man kan indlære børn, det er noget de selv lærer vha. de redskaber, de får af de voksne eller som de selv afkoder.

Der er to forskellige måder at lære at læse på: Ved at stave sig frem eller ved at huske teksten ud fra en given helhed og på den måde tilegne sig de enkelte ord. Begge metoder har været brugt som primære på skift i skolen, men de sidste mange år har man arbejdet med undervisning i begge metoder samtidigt. Fordi de faktisk supplerer hinanden og fordi børn lærer forskelligt. Den stavemetode, man bruger i dag, hedder lydstavning. Det betyder, at barnet skal lære at sige bogstavernes lyde (og ikke deres navn) og sætte dem sammen, så de danner et ord. Fx ssssss (slangelyd) + iiiiiii (syng det) siger si.

Jeg vil vise jer en video, hvor Tue, som går i 0. klasse, læser Smålingers bog om Slangen Langemand. Det er første gang, han læser en bog for mig og han er tydeligt stolt :) Jeg undskylder at det blev filmet midt i køkkkenrodet og med de andre børns leg i baggrunden, men det gælder jo om at gribe øjeblikket!

Teksterne i bøgerne er egentlig ikke skrevet med henblik på den første læsning, dvs. med små, nemme ord som er lydrette (dvs. staves som de lyder). Men de er skrevet med henblik på at få små børn til at synge med. Derfor ER ordene ret nemme, men indimellem er der altså nogle svære ord. Det afvejer jeg, som du kan høre, når jeg hjælper ham. Nogle ord giver jeg ham, andre hjælper jeg ham med at lydstave.

Og det er tydeligt, at han har lært, hvordan man lydstaver.
Det er også tydeligt, at han er godt på vej til at lære ordbillederne på et par af de sværeste hyppige ord: Den – De – Der.
Læg også mærke til, hvordan han søger hjælp i illustrationerne – og får det.

Et par gange associerer han fantasifuldt ud fra lyde, fx PR….PRUT!  FA…FUCKER! Ja, det er så dér, vi er, når vi er 6 år… Vi smager på ord og prøver dem af og helst de frække ;) Han formår dog hver gang at komme tilbage på sporet. Han mister ikke overblikket over handlingen, fordi han rent faktisk kan huske den. Han har sunget, leget og lyttet til den før. Det er tydeligt, at det ligger der et sted i hans hjerne og at det letter hans læsning. Han mener dog ikke selv, at han “bare husker det udenad”, så den skjulte erindring giver ham egentlig kun en oplevelse af, at han har nemt ved at læse.

Jeg er sikker på, at han har fået mod på at læse endnu mere.

/Stine

[social_share/]