kaj-har-en-gave

Sådan lærer du dit lille barn at læse bøger

Forskning viser, at børn som har bøger og læsning som en del af deres liv inden, de starter i skole, har meget lettere ved at lære at læse.

De ved, hvad en bog er.
De kender læseretningen.
De ved, at de skrevne ord er noget, man kan sige og som fortæller noget om det, de kan se på illustrationerne.
De ved, at de små sorte tegn, som ordene er lavet af, hedder bogstaver. De kender nogle af bogstaverne.

Men dette er IKKE en opfordring til at lære dit lille barn at læse eller terpe bogstaverne.

For undersøgelser viser også, at børn, der bliver undervist i læsning og skrivning fra 2-årsalderen (som man gør i de fleste andre lande udenfor Norden), ikke nødvendigvis bliver bedre til at læse på den lange bane i forhold til børn, der påbegynder læseundervisning i 6-årsalderen. Jeg skriver med vilje UNDERVISNING, for der er nogle børn, der af sig selv lærer at læse i børnehaven, og det er noget helt andet. Man skal selvfølgelig ikke standse deres naturlige udvikling :)

I de første år af barnets liv er det allervigtigst at have fokus på sprogudviklingen, dvs. ordforråd, sprogforståelse, talesprog, kommunikation. Er barnet ikke stimuleret på disse områder, er det lige meget, hvor god han er til bogstaver og stavning. Hvis han ikke forstår, det han læser, hvis han ikke kan reflektere over det, han læser, hvis han ikke kan samtale om det, han læser – hvorfor skal han så læse??

Vil du give dit barn de bedste forudsætninger for at lære at læse, skal du derfor læse i billedbøger med fokus på netop sproget: Ordforråd, sprogforståelse, talesprog, kommunikation OG selve konceptet at læse en bog.

kaj-har-en-gavePå instagram anbefalede vi i onsdags bogen “Kaj har en gave”. Den er fin, fordi den tager udgangspunkt i en leg, som mange 2-3-årige elsker: At give mor en gave, som man selv holder af (så hun får den faktisk ikke, det er selve gætteriet og overraskelsen, det handler om). Det gør, at barnet kan identificere sig med historien.

I bogen gætter moren på gavens indhold og det hun gætter på, er med i illustrationerne. Det stimulerer barnets ordforråd.

Teksten er bygget op på en repeterende måde, som i eventyr. Det stimulerer barnets sprogforståelse.

Jeg læste bogen nogle aftener i træk for Pelle på 3,5 år. Det lille barn foretrækker gentagelser, som vækker genkendelsens glæde – det stimulerer hukommelsen og styrker barnets selvtillid og forståelse verden: “Den her kender jeg!” Og for hver gang, man læser bogen, føler barnet sig på forkant med bogen og kan bidrage mere og mere aktivt i læsningen. Det stimulerer barnets talesprog og kommunikationsevner. Fx skete der det, da jeg havde læst “Kaj har en gave” et par gange, at Pelle begyndte at sige Kajs replikker. Hver gang moren gætter på noget, står der nemlig: “Nej”, siger Kaj. Det giver både rytme og rim i historien og Pelle syntes, det var vældigt sjovt. Jeg pegede på ordene med Kajs replik , imens Pelle sagde dem og så var det ligesom om han læste. Hvis han glemte at sige en replik, pegede jeg på ordene og så vidste han, hvad han skulle sige.

Når man har læst en bog mange gange med sit barn, får han ofte lyst til at “læse” bogen for sig selv, dvs. fortælle historien ud fra billeder og hukommelse. Det stimulerer barnets forståelsen af at fortælle en historie og at læse i en bog og – helt afgørende – BARNETS LÆSELYST.

I Smålinger ‘leg og læring’s-kit er teksterne i bøgerne enkle og med mange gentagelser. Illustrationerne understøtter teksten, men fortæller også deres egen lille historie. Det betyder, at barnet hurtigt lærer den og selv kan “læse” den. Da teksterne jo også er sange, vil barnet endnu bedre kunne læse bogen selv, når han har lært sangen. I online produkterne, som hører til de enkelte kit, giver vi idéer til, hvordan du kan stimulerer dit barns sprogudvikling med bøgerne – både den 0-2-årige og den 2-5-årige.

Du kan se Smålinger® ‘leg og læring’s-kits her>>>

/Stine

[social_share] 

[aio_button align=”center” animation=”none” color=”orange” size=”large” icon=”none” text=”Få nye blogindlæg på mail” relationship=”dofollow” url=”http://smalinger.us6.list-manage1.com/subscribe?u=8006950652cb771ceba874e9e&id=ac932115ab”]

 

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *