Skærmbillede 2014-06-20 kl. 12.39.18

Marco Polo Ocean – App for de 3-5-årige

Det er sommerferietid, og dermed den tid, hvor familien tager til stranden, på gåture på havnen og måske ovenikøbet ud at sejle eller tager på udflugt til store akvarier som Den Blå Planet, KattegatcentretNordsøen Oceanarium eller Jyllandsakvariet.

Derfor synes jeg, denne fine app for de små børn er oplagt underholdning, som også formidler viden om havet gennem interaktiv leg:

Marco Polo Ocean

Billede Marco Polo Ocean

Med en finger går man på opdagelse i havet. Oppe ved overfladen er der fisk, der svømmer rundt og glad musik. Dybere ned i havet er der mørkt og fuld af plankton akkompagneret af “undervandsmusik”.

Skærmbillede 2014-06-20 kl. 12.39.40

Tapper man på puslebrik-ikonet, kan man vælge imellem forskellige puslespil, såsom at placere fisk i koralrevet, større fisk i havet, hvaler og arktiske dyr i ishavet. Man kan også bygge et skib eller en ubåd. Det er helt simple puslespil for de (2)3-5-årige, hvor man skal trække brikkerne hen til feltet med den samme form. Nye felter dukker frem, efterhånden som man laver puslespillet, så det ikke bliver forvirrende.

App’en er på engelsk (og andre sprog, men ikke dansk) og  figurerne og nogle af elementerne bliver benævnt og forklaret. Det betyder ikke noget for spillets anvendelse. Min Pelle på 3 år gentager, hvad han hører og det er jo fint nok, men det er for svært til, at han lærer engelsk af det (hvilket jo heller ikke intentionen).

Når man har lavet et puslespil, vender man tilbage til havet, og her dukker figuren, man lige har lavet, frem i havet, så man kan styre den. Den siger også lyde, når man rører ved den.

 

Se appen i iTunes

/Stine

[social_share]

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *