Baby-kropsbevidsthed

Nydningen – Krop, bevægelse og god motorik

Alle mine fire børn dyrker noget idræt, som de er rigtig glade for. De glæder sig altid til næste gang. Jeg har lagt mærke til, at det, de glæder sig til er selve det at udføre idrætten. Det er til dels at opleve at blive dygtigere, men det, der får dem til at glæde sig allermest – længes efter – få bobler i maven, er den fysiske følelse, de får i kroppen under aktiviteterne. De nyder at være i deres krop, når den bevæger sig i vandet/med en bold/med en ketcher/i løb/til musik.

Nogle af dem er superdygtige, nogle af dem har haft en langsom motorisk udvikling som helt små. Fælles for dem alle er, at de nu har styr på motorikken og de nyder at bevæge sig.

De tre af mine børn er skolebørn, men den kropslige nydelse ved at bevæge sig og træne motorikken er der også i vuggestue-/børnehavealderen.
Baby-kropsbevidsthedDen starter allerede i de allerførste måneder af barnets liv, hvor babyen nyder at blive bevæget af sin mor og far og selv efterhånden få kontrol over kroppens bevægelser og formåen.

Faktisk starter nydelsen i det øjeblik, hvor mor og far nyder at røre ved baby og lave motoriske lege.

Så når vi som voksne skal sørge for, at barnet får stimuleret sin motorik, må vi have nydelsen i fokus; barnets glæde ved at bevæge sig og lære sin krop at kende gennem motoriske lege: Rulle, gynge, hoppe, snurre rundt, klatre, spille bold. Det er nydelsen, der er den motiverende faktor for barnet. Det er nydelsen, der gør, at barnet vil gøre det igen og igen. Nydelsen er målet, men også midlet.

Den voksnes opgaver er derfor:

1. at give barnet muligheden for/opfordre det til at bevæge sig, fx at give lov til at mosle i sofaen, åbne og lukke køkkenskabe, kravle op og ned ad trapper, dække bord, hælde af kanden, tage tøj på selv osv.

2. at skabe en kærlig og positiv stemning i situationen, fx ved selv at deltage i den motorisk leg, men også ved at være lydhør overfor barnet. Nydelsen forsvinder, hvis man presser barnet, bliver irriteret over at det ikke forstår/kan bevægelsen eller er fokuseret på om barnet gør det korrekt

Dermed ikke sagt, at børn ikke kan blive motorisk dygtige ved hård træning uden nydelse. Nogle kan godt. Men har man nydelsen med bliver børnene ikke bare dygtige. De bliver også lykkelige mennesker med et højt selvværd.
Læs også mit tidligere blogindlæg om nydelsens betydning for at lære at læse.

Love and learning

♥ Stine

[social_share]

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *