Pellelegermedhundensnus

Sprogstimulering med Hunden Snus – Filmklip med mor og børn

Vi har i februar lavet filmoptagelser af et par mødre og deres børn på hhv 8 mdr., 18 mdr. 2 år og 4 år. Optagelserne skal bruges til musikvideoer med alle Smålinger-sangene, men vi fik også en masse optagelser af interaktionen mellem mor og barn.

Her er et lille klip med Tabitha og hendes to drenge Anthon og Alfred.  Jeg vil vise det som et eksempel på, hvordan man kan bruge Hunden Snus ikke bare til sang og leg, men også til sprogstimulering.
Samtidig viser filmen også så fint, hvordan Tabitha interagerer med børnene. Anthon er en smule påvirket af kamerafolk, men hun får ham alligevel inddraget ved at acceptere hans “drilleri” og (sammen med hans bror) vende det til en dialog.

Samtale om Hunden Snus from Smålinger on Vimeo.

Samtalen udspringer af hendes præsentation af sanglegen, som de skal til at lege. I sanglegen sættes der fokus på hundens detaljer: Ørerne, snuden, tungen, halen.
I dialogen her retter drengene opmærksomheden mod yderligere detaljer, nemlig farver og mønstre på hunden. Tabitha svarer og gentager ord, hvilket er en af de bedste (og nemmeste) sprogstimulerende metoder. Ved at gentage, hvad barnet siger, viser man, at man har hørt, hvad barnet har sagt og barnet får mulighed for at høre den korrekte udtale.

 

Love and learning

Stine

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *