Indlæg

Sprogstimulering med Hunden Snus – Filmklip med mor og børn

Vi har i februar lavet filmoptagelser af et par mødre og deres børn på hhv 8 mdr., 18 mdr. 2 år og 4 år. Optagelserne skal bruges til musikvideoer med alle Smålinger-sangene, men vi fik også en masse optagelser af interaktionen mellem mor og barn.

Her er et lille klip med Tabitha og hendes to drenge Anthon og Alfred.  Jeg vil vise det som et eksempel på, hvordan man kan bruge Hunden Snus ikke bare til sang og leg, men også til sprogstimulering.
Samtidig viser filmen også så fint, hvordan Tabitha interagerer med børnene. Anthon er en smule påvirket af kamerafolk, men hun får ham alligevel inddraget ved at acceptere hans “drilleri” og (sammen med hans bror) vende det til en dialog.

Samtale om Hunden Snus from Smålinger on Vimeo.

Samtalen udspringer af hendes præsentation af sanglegen, som de skal til at lege. I sanglegen sættes der fokus på hundens detaljer: Ørerne, snuden, tungen, halen.
I dialogen her retter drengene opmærksomheden mod yderligere detaljer, nemlig farver og mønstre på hunden. Tabitha svarer og gentager ord, hvilket er en af de bedste (og nemmeste) sprogstimulerende metoder. Ved at gentage, hvad barnet siger, viser man, at man har hørt, hvad barnet har sagt og barnet får mulighed for at høre den korrekte udtale.

 

Love and learning

Stine

 

Lyver dit barn? Om fortællingens betydning for barnets udvikling

Med sproget følger fortællingerne.

Ser man på menneskehedens udvikling, har fortællingerne altid spillet en central rolle. Fortællinger har givet mennesker identitet og noget at støtte sig til i livet. Sagn, myter, eventyr, beretninger, bibelske fortællinger, slægtsfortællinger, livshistorier, hverdagsoptegnelser og fiktion har været og er med til at danne os som samfund og som individer.

Ser man på det lille barns udvikling, spiller fortællingerne også en meget vigtig rolle. Især barnets egne fortællinger.
Fortællinger danner et afgørende grundlag for barnets udvikling og læring om sig selv og også om den sociale omverden.

Fortællingen om en sut, der forsvandt

Pelle på 4 år elsker sin sut, men smider den desværre ofte væk. En aften var det helt umuligt at finde den, og han måtte lægge sig til at sove uden sutten. Og godnatlæsningen blev erstattet af Pelles egen meget lange fortælling om suttens mystiske forsvinden.

“Jeg kastede den hen i sofaen. Men Malte kastede den hen på bordet. Så kom der en drage og tog den i munden og fløj højt op i luften og hen til sin hule…”

Pelle fortsatte sin improviserede fortælling i mange minutter og duperede sin mor med sin fantasi. Herefter faldt han i søvn uden problemer uden sut. Med fortællingen havde han fået bearbejdet sine følelser, givet sig selv en forklaring på suttens forsvinden og beroliget sin hjerne med endorfiner i fortællingens gode stemning.

Pelle aka Jake the pirate med sin elskede sut

Pelle aka Jake the pirate med sin elskede sut

 

Med fortællinger sætter barnet ord på sine oplevelser og følelser og forsøger at forstå verden.

Et barn i 4-årsalderen med et normalt udviklet sprog vil sætte fut under fortællingerne i en skøn blanding af fantasi og virkelighed.
Sommetider vil vi voksne opleve det som, at barnet lyver, når barnet griber til en fantasifuld fortælling om, hvordan der er blevet tegnet på væggen eller hvordan mors telefon er endt i en potteplante.

Løgnehistorier er en naturlig del af barnets personlige udvikling, og har ikke noget med uartighed at gøre. Barnet skal selvfølgelig have at vide, at visse handlinger ikke er acceptable (“det var ikke så godt, at monsteret tegnede på væggen, for det må man jo ikke”), men de fantasifulde fortællinger er faktisk et tegn på, at barnet er ved at lære noget om det at være menneske.

 

Love and learning
♥ Stine

[social_share]

 

Marco Polo Ocean – App for de 3-5-årige

Det er sommerferietid, og dermed den tid, hvor familien tager til stranden, på gåture på havnen og måske ovenikøbet ud at sejle eller tager på udflugt til store akvarier som Den Blå Planet, KattegatcentretNordsøen Oceanarium eller Jyllandsakvariet.

Derfor synes jeg, denne fine app for de små børn er oplagt underholdning, som også formidler viden om havet gennem interaktiv leg:

Marco Polo Ocean

Billede Marco Polo Ocean

Med en finger går man på opdagelse i havet. Oppe ved overfladen er der fisk, der svømmer rundt og glad musik. Dybere ned i havet er der mørkt og fuld af plankton akkompagneret af “undervandsmusik”.

Skærmbillede 2014-06-20 kl. 12.39.40

Tapper man på puslebrik-ikonet, kan man vælge imellem forskellige puslespil, såsom at placere fisk i koralrevet, større fisk i havet, hvaler og arktiske dyr i ishavet. Man kan også bygge et skib eller en ubåd. Det er helt simple puslespil for de (2)3-5-årige, hvor man skal trække brikkerne hen til feltet med den samme form. Nye felter dukker frem, efterhånden som man laver puslespillet, så det ikke bliver forvirrende.

App’en er på engelsk (og andre sprog, men ikke dansk) og  figurerne og nogle af elementerne bliver benævnt og forklaret. Det betyder ikke noget for spillets anvendelse. Min Pelle på 3 år gentager, hvad han hører og det er jo fint nok, men det er for svært til, at han lærer engelsk af det (hvilket jo heller ikke intentionen).

Når man har lavet et puslespil, vender man tilbage til havet, og her dukker figuren, man lige har lavet, frem i havet, så man kan styre den. Den siger også lyde, når man rører ved den.

 

Se appen i iTunes

/Stine

[social_share]

 

Gør du dit barn større end det er?

Da Tue var 5 år, startede vi til legehåndbold for forældre og deres 3-5-årige. Det var faktisk gymnastik med en blanding af fælleslege, en bane med aktiviteter og kastelege. Fordi, som de sagde, man kan ikke spille håndbold, hvis man ikke har balance, muskelstyrke og de basale bevægelser på plads.

Den første gang, sagde en af forældrene (pædagog i øvrigt), at hun vist ikke var sikker på, det var noget for hendes søn (som også var 5 år). Han gik til fodbold og det her legehåndbold så meget barnligt ud.

Han havde en fest!

Jeg kom til at tænke på hændelsen, fordi vi nogle gange bliver mødt med en opfattelse af, at Smålinger kun er for børn under 3 år.

Men jeg tror desværre, at mange børnehavebørn bliver mødt med en opfattelse af, at de er større end, de er…

Ja, man kan føre en fornuftig samtale med dem.
Ja, de giver indtryk af, at de forstår, hvad man siger (!)
Ja, de er ganske selvhjulpne.
Ja, de kan hoppe, gynge, cykle, tælle, genkende bogstaver, spille spil, lytte til en historie, sætte ord på verden og oplevelser, interessere sig for emner.

Men de har jo kun været i verden i 3-4-5 år…
De lærer stadig mest gennem leg, krop og sanser. De har fortsat svært ved at skelne mellem virkelighed og fantasi. De kan endnu ikke behovsudsætte 100% eller forudse konsekvenserne af deres handlinger. Og hvis man lytter godt efter, når de fortæller om verden, vil man opdage hvor lidt, de faktisk har forstået… (det er ret kært).

Men de prøver; de er videbegærlige og lærelystne. Og så elsker de, når noget er sjovt!

Tue og hans kammerat syntes, legehåndbold var vildt sjovt, fordi det var træning forklædt som leg, de var gode til det (hvem vil ikke gerne være god) og det hele foregik i fællesskab med forældrene. 5-årige drenge er seje, men de vil også gerne ses og opleve samhørighed.

Vi har udviklet Smålinger, så det er “træning” forklædt som leg. Og, jo, det ér sjovt og stimulerende for de 3-5-årige, såvel som de helt små børn:

Vores bøger om Ib Strit og hans venner er med sangtekster. Som små rim. Der er masser af sprogstimulering i arbejdet med teksterne. Og fordi teksterne er små og enkle, er de meget nemme for børnene at huske. Og synge med på. Børnene synger rent faktisk og det er der masser af musikalsk og sproglig stimulering i. (Slut med at barnet mumler sig igennem Mariehønen Evigglad…)

Jonathan_med_fjolletfyr

Jonathan_med_fisk

Jonathan, Anton og smålingerne

Vores tøjdyr er sjove, søde, finurlige – synes du ikke?
Dét synes 3-5-årige børn også! De kan godt se det. Deres viden, fantasi og sanser kommer i spil, når de leger med dem.

Når man har et tøjdyr i hånden, er kroppen beskæftiget og dét gør det nemmere at lære noget kognitivt.
Når man har et tøjdyr i hånden, kan man spille en rolle og glemme sig selv.
Når den voksne har et tøjdyr i hånden, spiller den voksne en rolle og glemmer sig selv – og så barnet bliver revet med :)

Jeg synes, børn skal være barnlige noget oftere. Og de voksne skal også!

/Stine

[social_share]

 

OBS! Har du set produktbeskrivelserne af ‘leg og læring’s-kitsene i webshoppen? Der kan du læse mere om, hvad det enkelte kit byder på.  

 

 

Dekorer et påskeæg med bogstaver

Her er et tip til en sjov påskeaktivitet for børnehavebarnet, som er begyndt at interessere sig for bogstaver.

Du skal bruge papir, tusser og runde klistermærker (fås bl.a. i kontorforsyninger og i Søstrene Grene)

paaskeag_aktivitet1

Tegn et påskeæg og farv det

paaskeag_aktivitet2

Skriv bogstaverne i barnets navn på klistermærkerne to gange

paaskeag_aktivitet3

Det ene sæt bogstaver sættes rundt om på påskeægget

paaskeag_aktivitet4

Tag det næste sæt bogstaver

paaskeag_aktivitet5

Ved barnet hvad bogstavet hedder?

paaskeag_aktivitet6

Lad barnet finde det samme bogstav på ægget

paaskeag_aktivitet7

Og placere klistermærket ovenpå det andet med det matchende bogstav

Nu er legen slut og ægget er pyntet med barnets navn

Nu er legen slut og ægget er pyntet med barnets navn

Tak til Jonathan, som var prøvekanin ;) Jonathan er 3 år og kender bogstaverne i sit eget navn. Han syntes, det var supersjovt og var stolt af sit æg.

Han fik stimuleret

♥ den skriftsproglige udvikling
♥ finmotorik – ved at tegne og ved at pille klistermærker af og sætte dem korrekt på
♥ synssans – ved genkendelse af bogstaver og ved at lede på ægget efter det matchende bogstav
♥ koncentrationsevne

Hvis barnet ikke har så mange bogstaver i sit navn, kan man lade det stå ægget flere steder

For at gøre legen sværere, kan man supplere med bogstaver, som ikke er i barnets navn, sådan så barnet skal lede efter de matchende bogstaver i sit navn.

PS Har du set, vi giver 25% i webshoppen hele påsken?

[social_share]