Indlæg

FN’s internationale læsedag – Læsning er en gave

I dag er det FN’s internationale læsedag.

FN sætter fokus på læsning, fordi at lære at læse er et grundlag for livslang læring. Det er en vigtig del af de kompetencer, der kræves for kritisk tænkning, ansvarsfølelse, bæredygtigt forbrug og livsstil, fattigdomsbekæmpelse m.m.
(Kilde: http://www.unesco.org/new/en/unesco/events/prizes-and-celebrations/celebrations/international-days/literacy-day/)

At lære at læse er noget, der fortsat har bevågenhed selv i et land som vores, hvor alle børn har undervisningspligt. Alle børn har ret til at blive så gode til at læse som muligt, og læsning er derfor alle voksnes ansvar; forældre, pædagoger og lærere.
Læselæring starter allerede når barnet er nogle måneder gammel og at blive indviet i læsningens univers er derfor en af grundpillerne i Smålinger®s koncept.

At kunne læse er ikke kun en vej til ny viden.
At kunne læse er også en vej ind i litteraturens verden, hvor man kan spejle sig og flyve med på fantasiens vinger.

Min Tue, som er 7 år, lærte at læse for alvor i slutningen af børnehaveklassen. Her kastede han sig over Monsterjagten – en fantasyserie for 2.-4. klasse, men han er ambitiøs! Og han elsker det. Han lever sig fuldstændig ind i fortællingen. Han ER hovedpersonen.
Og han er blevet afhængig af litteraturens univers:

“Jeg kan ikke leve uden at læse, mor!”, siger han her fire måneder senere.

Det er kært sagt, men også et vigtigt statement.
At kunne læse er en gave. En kilde til nydelse, fordybelse, underholdning og et rigt indre liv.

ForsideEbogIbStritlilleSå i dag vil jeg give dig en læsegave, du kan give videre til et barn: “Historien om Ib Strit og hans venner” – du kan hente den gratis lige her (download den til din iPad/tablet via appen SAXO Reader)!

Det er fortællingen om alle tøjdyrene fra vores ‘leg og læring’s-kits og om Ib Strit, som optræder i de små billedsangbøger. Lene og jeg har digtet fortællingerne sammen, og da vi først gik i gang, blev Ib Strit, Hunden Snus, Fuglene Pip og Pop, Fiskene Sille og Mille, Slangen Langemand og De Fjollede Fyre til små personligheder :)

Jeg håber du og dit barn vil elske dem, ligesom vi gør ♥

 

Her er nogle idéer til, hvordan I kan læse bogen

Du kan også downloade og printe idéerne til dialogisk læsning af e-bogen ud via dette link:
Dialogisk læsning af -Historien om Ib Strit og hans venner-

0-2 år

Kig på forsiden. Læs titlen, imens du peger på hvert ord. Peg på Ib Strit på illustrationen og sig, hvem det er.

1. Brug bogen som pegebog: Kig på illustrationerne i bogen. Peg på de enkelte figurer og sig ordet. Er barnet begyndt at tale, giver du tid til, at han kan gentage. Du kan også spørge: Hvad er det? Sig i korte sætninger, hvad der sker på billederne (Fuglen Pip sidder i et træ. Ib Strit flyver med en ballon. Osv.)

2. Læs teksten imens barnet kigger på illustrationerne. Kig på illustrationerne og se om I kan finde det, I har læst.

2-5 år

Kig på forsiden (side 1) – hvad mon bogen handler om? Lad barnet fortælle, hvad han ser og tror. Læs titlen, imens du peger på hvert ord. Kan barnet udpege Ib Strit på illustrationen? Tal om, hvorfor mon drengen hedder Ib Strit.

Læs i bogen. Her er idéer til, hvad I kan tale om på hver side:

Side 2: Hvad er det, der hopper op af Ib Strits lommer?

Side 3: Kig på Keld Pedel – hvad vil det sige, han er skaldet som et æg? Æg-skæg, det rimer. Anne Kaffekandes hår er rødt og kaffekanden er rød. Er der andet rødt på billedet? Ib Strits venner bor i haven – hvem mon de er? Hvem er dine venner og hvor bor de?

Side 4: Prøv at snuse ligesom Hunden Snus! Prøv at slikke dig om munden som Snus! Hvordan kan Snus holde ørerne for øjnene? Hvem er mon det, der gemmer sig bag Snus?

Side 5: Kig på billedet, inden teksten læses: Hvad er det, der sidder i træet? Hvem står på græsset (Snus) og hvorfor kan man ikke se øjnene? Den står med ryggen til.

Side 6: Læs de første 3 linjer og lad barnet gætte. Hvorfor leger edderkoppen med fluerne?

Side 7: Hvad betyder det, at man får pip? hvad betyder det, at man kommer ud af fjerene?

Side 8: Hvor er fuglene nu? Oppe i luften. Hvordan kommer de derop? Hvordan flyver Ib Strit? Hvad tror du, jeg ville sige til dig, hvis du fløj oppe i luften med balloner i hånden?

Side 9: Sille-Mille-vilde, det rimer. Er der flere ord, der rimer på dem? Kilde, trille, snilde, spilde, rille. Hvad er de, der er rundt og hvidt med sorte felter?

Side 10: Hov-vov, det rimer. Er der flere ord, der rimer på dem? Tov, rov.

Side 11: Kan du finde nogen på billedet, Ib Strit kan lege med?

Side 12: Kig på billedet, inden I læser teksten: Hvad mon der sker nu – hvad laver Ib Strit ?

Side 13: Hvis barnet kender bogstaver: Kan du se, hvad Langemand ligner? Prøv at følg bogstavets form på slangen.

Side 14: Skriv I B med fingeren ovenpå Ib Strit og Langemand. Hvis barnet kan skrive sit navn: hvor mange bogstaver er der i dit navn?

Side 15: Prøv at tale sammen uden at åbne munden. Prøv at hoppe ligesom De Fjollede Fyre. Prøv at dreje rundt ligesom Ib Strit. Hvad er det nu et juletræ er? Kild dit barn.

Side 16: Kender du haveredskaberne? Prøv at sig redskabernes lyde flere gange efter hinanden, som en rytme. Kan barnet sige lydene? Prøv at træne dem en ad gangen. Bed barnet om at kigge på din mund, så han kan se, hvordan du gør.

Side 17: Hvem står ved siden af træet? En Fjollet Fyr. Prøv at bladre hele bogen igennem og se, hvor mange steder, I kan finde De Fjollede Fyre.

/Stine

[social_share]

 

 

 

Den første billedordbog | Brug den til sprogstimulering – også med 3-5-årige

I har sikkert flere varianter af “Min første ordbog”. Det er den slags pegebøger, hvor der er en masse billeder på hver side – gerne indenfor et bestemt tema – og hvor ordet er skrevet ved siden af hver enkelt motiv. Vi har en med Plet og en med Thomas Tog og flere andre.
Pelles yndlingsordbog for tiden er denne:

Min første ordbog

Han er begyndt at øve sig i skriftsprog med den, og det tip vil jeg give videre, men lad mig starte med idéer til, hvordan du bruger billedordbøger til at stimulere barnets sprog, der hvor han er i sin udvikling.

Pege-ordbøger er gode til at øge barnets ordforråd

Når barnet endnu ikke kan tale, kan du

♥ pege på motiverne og benævne dem og fortælle lidt om dem
♥ bede barnet om at pege på det, man nævner

Når barnet er ved at lære at tale, kan du

♥ gøre som før og samtidig opfordre barnet til at gentage (hvis han ikke gør det af sig selv)
♥ pege på motiverne og lade barnet benævne dem og fortælle om dem
♥ lade barnet pege og benævne

Når barnet skal have trænet udtalen, kan du

♥ gøre som når barnet er ved at lære at tale
♥ træne ord, som barnet ikke udtaler korrekt ved at bede barnet om at kigge på din mund, når du siger ordet (tydeligt) og dernæst gentage

Når barnet har et stort ordforråd, kan du begynde at lave gåder, fx

♥ kan du finde noget som er gult?
♥ kan du finde den, man graver med?
♥ kan du finde noget, man kan spise?

At lede efter motiver i en billedordbog giver barnet god øvelse i at kigge på “myldrebilleder” (kendt fra fx Flunkerne eller Find Holger). Det er en aktivitet, som stimulerer barnets synssans og evne til at fokusere på detaljer i en forvirrende helhed. Når barnet skal lære at læse, er det en vigtig evne at kunne fokusere på detaljerne og skelne mellem de tegnede streger. Ellers vil barnet opleve, at bogstaverne hopper og danser på siderne og så er det svært at læse.

P for Proptrækker

Pelle på 3,5 år har efterhånden fået et godt ordforråd og jeg bruger derfor ordbogen til at få ham til at sige sætninger om hvert ord/billede. Men på det seneste er han begyndt på noget nyt – helt af sig selv: Han finder P’er. “Der står Pelle!”, siger han og peger på et P.
P for Pelle.
Den aktivitet er startet i børnehaven, hvor der er navne- og ordskilte overalt. På køleskabet står der MADPAKKER. Der gik lige nogle dage, før jeg fattede, hvorfor Pelle sagde “Der står Pelle”, når han pegede på det skilt. Han genkendte selvfølgelig P’et :)

Han er altså ikke begyndt at lære bogstavernes navne endnu. Men han kan genkende forbogstavet fra sit eget navn og det forbinder han i første omgang med hele navnet. Han har forstået, at de sjove kruseduller har en betydning og at de kan læses. Han er godt i gang med sin skriftsprogs- og læseudvikling. (Og at han kan skelne mellem p, b og d er ret godt gået! Det er noget, mange børn kæmper med i skolen.)

P for Pindsvin

Hvornår barnet begynder at interessere sig for bogstaver og læsning er meget forskelligt. Nogle begynder allerede i 2-årsalderen. Og det gør de, hvis de bliver præsenteret for skriftsproget. Hvis det er en synlig del af deres hverdag, og de voksne omkring dem peger og fortæller og gør det til en leg. Lysten til at lære bogstaverne kommer helt af sig selv.

Så tippet, jeg ville give videre fra Pelle, er: Gør læsning til en naturlig leg. Peg på ordene i bogen og læs dem. Peg barnets forbogstav ud. Lige pludselig vil barnet efterligne legen.

/Stine

[social_share]

 

Lær barnet at tage tøj på selv med sjove lege

Tøj…
Et virkeligt stort issue med de små – især i kolde tider… De skal lære, hvad alle beklædningsgenstandene hedder og de skal lære selv at tage tøj på og af og lægge/hænge det på plads, så man ikke falder over det og så det ikke bliver væk.

Det kan virkelig være et irritationsmoment i hverdagen. At få tøjet på barnet eller at lære barnet til at tage tøjet på selv.

Men hvad med at give det positiv opmærksomhed i stedet? At lære barnet selv at tage tøj på gennem leg?
For så er chancen for, at de små lærer det, faktisk også meget større.

Vi har hapset nogle idéer til lege, som lærer barnet at tage tøj på selv OG som styrker både sprog, motorik, hukommelse, den personlige og den sociale udvikling:

♥ Laminér fotografier af forskellige stykker tøj og læg dem på gulvet foran barnet

– fortæl hvad hvert stykke hedder og lad barnet gentage
– peg på hvert billede og spørg: Hvad er det? Gentag barnets svar med korrekt udtale. Hvis barnet ikke ved det, giver du svaret
– bed barnet om at finde billedet af strømperne, flyverdragten osv.
– bed barnet om at finde noget, man tager på hænderne, hovedet osv.

(Tak til Børnecentret Erikstrup, Store Heddinge, for inspiration)

♥ Huskespil med tøj: Læg familiens eller en lille børnegruppes tøj spredt på gulvet – gerne et stort område, så man skal bevæge sig for at tage tøjet. Nu kan I skiftes til at vælge og benævne et stykke tøj og give det til dets ejer. Du kan også give instruktioner: “Kan du finde mine vanter?” Osv.

♥ Sæt tid af til at barnet selv kan tage tøj på, på et tidspunkt, hvor I IKKE skal ud af døren. Hjælp barnet med at tage tøj på, imens du benævner, hvad du gør: “Så tager vi benet ned i buksebenet – hov, hvor er foden? Den kommer ud hernede!”
Næste gang kan barnet prøve selv, imens du hjælper med at huske og benævne, hvordan man gør. Lad være med at presse barnet. Skub blidt, men hjælp, hvis han giver op. Og husk at fejre de små succeser ved at give positiv/begejstret/fjollet respons: “Ta-daaa!” – “Hurra! Du ku’!”

♥ Spil basket-tøj :) Hav en kurv til huer, vanter og sutsko i garderoben. Når børnene kommer ind, kan de kaste med tøjet og se om de kan ramme kurvene eller sutsko kurven.

(Tak til Fe og Alfe Huset, Privat stordagpleje i Slangerup, for inspiration)

Bunny Dress Up  til iPad og iPhone: En app, hvor man kan klæde en kanin på. Fås til 7 kr. og gratis (lite version)

Mumitroldenes udklædningsfest til iPad og iPhone – fås også til Android. Få idéer til, hvordan I kan bruge app’en på bloggen Min kusine Maria.

Fotohuskespillet er oplagt til et hurtigt DIY spil med billeder af barnets eget tøj. Fås til iPhone og iPad.

♥ Billedbøger om at tage tøj på:

Kanin går i bad af Lena Anderson.
Barnet kommer hjem og skal have alt sit våde tøj af: vanter, hue, støvler, bukser og trøje. Kanin hjælper til, og bagefter hygger de to sig sammen i badekarret.

Totte går ud af Gunilla Wolde.
Totte skal ud og lege i sneen, så han skal tage en masse varmt tøj på. Hvad skal på først?

Del gerne indlægget lige herunder, og har du andre sjove aktiviteter med tøj, så skriv dem endelig i kommentarfeltet.

[social_share/]

 

 

 

Den første læsning

Nogle børn knækker læsekoden allerede som 4-5-årige. Helt af sig selv. Andre lærer det i løbet af 0. og 1. klasse, hvor de bliver undervist og hvor der er bestemte forventninger til, hvor langt de skal nå i deres læselæring. Og nej, det hedder ikke læseindlæring, for læsning er ikke noget, man kan indlære børn, det er noget de selv lærer vha. de redskaber, de får af de voksne eller som de selv afkoder.

Der er to forskellige måder at lære at læse på: Ved at stave sig frem eller ved at huske teksten ud fra en given helhed og på den måde tilegne sig de enkelte ord. Begge metoder har været brugt som primære på skift i skolen, men de sidste mange år har man arbejdet med undervisning i begge metoder samtidigt. Fordi de faktisk supplerer hinanden og fordi børn lærer forskelligt. Den stavemetode, man bruger i dag, hedder lydstavning. Det betyder, at barnet skal lære at sige bogstavernes lyde (og ikke deres navn) og sætte dem sammen, så de danner et ord. Fx ssssss (slangelyd) + iiiiiii (syng det) siger si.

Jeg vil vise jer en video, hvor Tue, som går i 0. klasse, læser Smålingers bog om Slangen Langemand. Det er første gang, han læser en bog for mig og han er tydeligt stolt :) Jeg undskylder at det blev filmet midt i køkkkenrodet og med de andre børns leg i baggrunden, men det gælder jo om at gribe øjeblikket!

Teksterne i bøgerne er egentlig ikke skrevet med henblik på den første læsning, dvs. med små, nemme ord som er lydrette (dvs. staves som de lyder). Men de er skrevet med henblik på at få små børn til at synge med. Derfor ER ordene ret nemme, men indimellem er der altså nogle svære ord. Det afvejer jeg, som du kan høre, når jeg hjælper ham. Nogle ord giver jeg ham, andre hjælper jeg ham med at lydstave.

Og det er tydeligt, at han har lært, hvordan man lydstaver.
Det er også tydeligt, at han er godt på vej til at lære ordbillederne på et par af de sværeste hyppige ord: Den – De – Der.
Læg også mærke til, hvordan han søger hjælp i illustrationerne – og får det.

Et par gange associerer han fantasifuldt ud fra lyde, fx PR….PRUT!  FA…FUCKER! Ja, det er så dér, vi er, når vi er 6 år… Vi smager på ord og prøver dem af og helst de frække ;) Han formår dog hver gang at komme tilbage på sporet. Han mister ikke overblikket over handlingen, fordi han rent faktisk kan huske den. Han har sunget, leget og lyttet til den før. Det er tydeligt, at det ligger der et sted i hans hjerne og at det letter hans læsning. Han mener dog ikke selv, at han “bare husker det udenad”, så den skjulte erindring giver ham egentlig kun en oplevelse af, at han har nemt ved at læse.

Jeg er sikker på, at han har fået mod på at læse endnu mere.

/Stine

[social_share/]

13. december – Julekalender for børn

I dag får du et tip til en julebilledbog. Det er en gammel sag – og den er både for voksne og børn. Det er Halfdan Rasmussens “Julekalender for børn” med hans sædvanlige sjove, finurlige, overraskende rim og meget, meget fine tegninger.

Jeg var faktisk lidt i tvivl om, hvor meget Pelle på 3 år ville gide at læse i den, for nogle af teksterne er svære at forstå for et barn. Men han elsker den. Og det er selvfølgelig især pga. tegningerne. “Min troldebog” kalder han den, for der er både nisser og trolde i den, og troldene er åbenbart det, der interesserer ham mest. (Måske, fordi han kender dem fra e-bogen “Troldeliv” på iPaden).
Rimene har dog sin berettigelse. Halfdan Rasmussen er en rimmester og derfor er de perfekte at læse højt. Der er naturlig rytme og gode rimord. Der er ord, Pelle genkender og der er ord, der lyder sjovt. Og ord og rim, der skal gentages og smages på.

I “Julekalender for børn” er der på et opslag for hver dag i december med et rim på 3-4 vers, hvilket gør, at koncentrationen kan fastholdes. Sommetider peger vi på ordene, imens vi læser, og Pelle vil gerne selv pege på ord og sige, hvad det står. Han kan ikke læse, men han er ved at lære det: Han har indtil videre lært at skelne de skrevne ord fra hinanden og han har lært, at hvert ordbillede matcher et af de ord, jeg læser højt. Så det efterligner han. Han legelæser.

Han har også lært, at hvert ordbillede består af flere bogstaver, som han kan tælle, og han vil også gerne pege på dem og sige bogstavernes navne.

I dag ville han gerne vende bogen på hovedet og tælle bogstaverne…

Nogle dage er man bare nødt til at vende op og ned på tingene. Faktisk er det ikke helt dumt. Det at vende noget på hovedet skærper hjernens opfattelse af det.

Eller også er det bare sjovt;)

Du kan læse og hjælpe dit barn med at legelæse fra den dag, han viser interesse for bøger (udover at bide i dem). Det er meget forskelligt, hvornår det sker – det kan være alt fra, når han er 9-24 mdr.

 

/Stine

PS Fik du læst julekalenderen d. 12. december – At legeskrive juleønsker ?

[social_share/]