Indlæg

Motorik med iPad

Bliver børn ikke alt for stillesiddende og fantasiløse med en iPad i huset?

Mine børn på 5 og 8 beviste lige det modsatte i weekenden, da de fandt på dette spil:

De byggede en motorikbane af puder, legetøj, bObles tumlemøbler, kravletunnel og låget til en skildpadde-sandkasse. Først gennemførte de begge motorikbanen fra start til slut. Banen endte inde på den enes værelse, hvor iPad’en lå. Her satte de sig og spillede et spil for to. Den, der tabte skulle starte forfra på motorikbanen. Og sådan fortsatte spillet.

Motorikbane med trampolin at hoppe på og bObles at balancere på

Motorikbane del 1 med trampolin at hoppe på og bObles at balancere på

Motorikbane del 2 med hop fra pude til pude og herefter op ad trappen med så lange skridt som muligt

Motorikbane del 2 med hop fra pude til pude og herefter op ad trappen med så lange skridt som muligt

Motorikbane med kravletunnel

Motorikbane del 3 med kravletunnel

Motorikbane del 4 med kurv at hoppe op i og ud af, bøger at løbe imellem, skumpøller at hoppe over med samlede ben, skildpaddeskjold at vippe i og tilsidst en yogamåtte

Motorikbane del 4 med kurv at hoppe op i og ud af, bøger at løbe imellem, skumpøller at hoppe baglæns over med samlede ben, skildpaddeskjold at vippe i og tilsidst en yogamåtte at hinke på

 

Knus Stine, mor til Malte 12 år, Sif 8 år, Tue 5 år, Pelle 2 år