Indlæg

“Jeg keeeder mig …” – Om familiens betydning

Vores St. Bededagsferie startede med, at mine to drenge på 7 og 13 gik i selvsving af kedsomhed/rastløshed. “Jeg keder mig … Der er ikke noget at lave herhjemme … Det er meget sjovere at være sammen med sine kammerater …”

Der er gang i den i daginstitution og skole. Kammerater, man leger, snakker, har det sjovt med. Aktiviteter man skal eller kan vælge at deltage i. Så når det er weekend eller ferie, kan det være svært bare at være sig selv. Lande. Og finde roen.

Nogle gange skal familien igennem en masse skrig og skrål og konflikter børnene imellem / børn og voksne imellem / (og voksne imellem?!), før alle er afslappede og nyder hinandens selskab / familiens fællesskab. De større børn beklager sig, mens de mindre børn hyler over det mindste eller forlanger at mor og far skal underholde og lege hele tiden.

Så gælder det om at have is i maven. Tro på, at det er vigtigt, at alle kommer ned i gear. Og stille og roligt hive fiskene i land (uden at nogensinde at have prøvet at fiske kom dette billede lige til mig): Hive linen lidt ind – “Jeg vil gerne have, vi allesammen er hjemme i dag.” Give lidt snor – “Ja, vi kan godt spille kort.” Hive linen længere ind “Vi skal have ordnet haven i dag. Kom, så kan du hjælpe med at fylde jord i krukkerne”.

Som det ses på billedet herunder, gav ældstebarnet den gas i haven efter at have kedet sig hele formiddagen. Uden at kny. Han startede med at slå græs med den nye græsslåmaskine, og derefter ville han rigtig gerne luge jordbærbedet for ukrudt (en meter højt, inkl. brændenælder). Sammen med sin far og sin lillesøster på 9.

Havearbejde

Det gav ham både motion, hands-on erfaring, viden om planter og det stimulerede hans samarbejdsevner. Det gav ham tilfredsstillelse ved at udføre et arbejde og se et instant resultat af det (fra ukrudtskaos til bed med frigjorte jordbærplanter).
Og vigtigst af alt: Det styrkede hans selvværd. Fordi han bidrog til familiens fællesskab og fik anerkendelse for det.

Jeg læste for nogle måneder siden om en dansk videnskabelig undersøgelse af, hvad der har størst betydning for et ungt menneskes succes med at gennemføre en uddannelse og trives i sit liv (og jeg kan simpelthen ikke finde den igen, så jeg kan desværre ikke linke til den). Undersøgelsen viste, at familiens fællesskab har afgørende betydning. Fælles måltider, samtaler om kulturelle, politiske og sociale emner, respekt for og anerkendelse af hinanden. Konklusionen var: Familien kan øge barnets læring. 

Og det starter fra den dag, barnet bliver født.

Få konkrete idéer til, hvordan du stimulerer dit barn fra dag ét i et respektfuldt, anerkendende familiefællesskab med vores 7-siders guide “5 tips til at booste dit barns læring”:

[aio_button align=”center” animation=”none” color=”orange” size=”medium” icon=”none” text=”5 tips til at booste dit barns læring” relationship=”dofollow” url=”http://smalinger.us6.list-manage1.com/subscribe?u=8006950652cb771ceba874e9e&id=ac932115ab”]

 

/Stine

[social_share]

 

 

 

Gør du dit barn større end det er?

Da Tue var 5 år, startede vi til legehåndbold for forældre og deres 3-5-årige. Det var faktisk gymnastik med en blanding af fælleslege, en bane med aktiviteter og kastelege. Fordi, som de sagde, man kan ikke spille håndbold, hvis man ikke har balance, muskelstyrke og de basale bevægelser på plads.

Den første gang, sagde en af forældrene (pædagog i øvrigt), at hun vist ikke var sikker på, det var noget for hendes søn (som også var 5 år). Han gik til fodbold og det her legehåndbold så meget barnligt ud.

Han havde en fest!

Jeg kom til at tænke på hændelsen, fordi vi nogle gange bliver mødt med en opfattelse af, at Smålinger kun er for børn under 3 år.

Men jeg tror desværre, at mange børnehavebørn bliver mødt med en opfattelse af, at de er større end, de er…

Ja, man kan føre en fornuftig samtale med dem.
Ja, de giver indtryk af, at de forstår, hvad man siger (!)
Ja, de er ganske selvhjulpne.
Ja, de kan hoppe, gynge, cykle, tælle, genkende bogstaver, spille spil, lytte til en historie, sætte ord på verden og oplevelser, interessere sig for emner.

Men de har jo kun været i verden i 3-4-5 år…
De lærer stadig mest gennem leg, krop og sanser. De har fortsat svært ved at skelne mellem virkelighed og fantasi. De kan endnu ikke behovsudsætte 100% eller forudse konsekvenserne af deres handlinger. Og hvis man lytter godt efter, når de fortæller om verden, vil man opdage hvor lidt, de faktisk har forstået… (det er ret kært).

Men de prøver; de er videbegærlige og lærelystne. Og så elsker de, når noget er sjovt!

Tue og hans kammerat syntes, legehåndbold var vildt sjovt, fordi det var træning forklædt som leg, de var gode til det (hvem vil ikke gerne være god) og det hele foregik i fællesskab med forældrene. 5-årige drenge er seje, men de vil også gerne ses og opleve samhørighed.

Vi har udviklet Smålinger, så det er “træning” forklædt som leg. Og, jo, det ér sjovt og stimulerende for de 3-5-årige, såvel som de helt små børn:

Vores bøger om Ib Strit og hans venner er med sangtekster. Som små rim. Der er masser af sprogstimulering i arbejdet med teksterne. Og fordi teksterne er små og enkle, er de meget nemme for børnene at huske. Og synge med på. Børnene synger rent faktisk og det er der masser af musikalsk og sproglig stimulering i. (Slut med at barnet mumler sig igennem Mariehønen Evigglad…)

Jonathan_med_fjolletfyr

Jonathan_med_fisk

Jonathan, Anton og smålingerne

Vores tøjdyr er sjove, søde, finurlige – synes du ikke?
Dét synes 3-5-årige børn også! De kan godt se det. Deres viden, fantasi og sanser kommer i spil, når de leger med dem.

Når man har et tøjdyr i hånden, er kroppen beskæftiget og dét gør det nemmere at lære noget kognitivt.
Når man har et tøjdyr i hånden, kan man spille en rolle og glemme sig selv.
Når den voksne har et tøjdyr i hånden, spiller den voksne en rolle og glemmer sig selv – og så barnet bliver revet med :)

Jeg synes, børn skal være barnlige noget oftere. Og de voksne skal også!

/Stine

[social_share]

 

OBS! Har du set produktbeskrivelserne af ‘leg og læring’s-kitsene i webshoppen? Der kan du læse mere om, hvad det enkelte kit byder på.  

 

 

Et terningspil med Påskeharen

I anledning af påskeferien, får du her et påskespil for de 3-7-årige:

paaskeharespil

Lene Warncke har tegnet påskeharen. Klik på billedet for at downloade det.

Print påskeharen ud – 1 til hver deltager + 1 hvor du kan tegne prikker på. Hver deltager får et print, som farvelægges og klippes ud (halen skal klippes af).
På det ark, som ikke er klippet ud, tegner du

…på kroppen: en terning med 1 prik

…på armene: en terning med 2 prikker

…på snuden: en terning med 3 prikker

…på fødderne: en terning med 4 prikker

…på ørerne: en terning med 5 prikker

…på påskeægget: en terning med 6 prikker

 

Sådan spiller I:
Alle delene spredes ud midt på bordet. Arket med prikker sættes, så alle kan se det.
Man skiftes til at slå én gang med terningen. Når man slår en 1’er, tager man en krop og så fremdeles. Arket med prikker hjælper med at huske.Den, der først får samlet sin påskehare med et påskeæg i hånden, har vundet.

Spillet styrker barnets

♥ ordforråd
♥ talforståelse
♥ finmotorik
♥ visuelle/rumlige intelligens
♥ koncentrationsevne
♥ evne til at vente på tur

PS Til og med Palmesøndag har du mulighed for at købe vores ‘Leg og læring’s-kits LÆS & SYNG & LEG MED IB STRIT OG HANS VENNER med 50% intro-rabat.

[aio_button align=”center” animation=”none” color=”orange” size=”medium” icon=”none” text=”50% rabat? Klik og kig i webshoppen” relationship=”dofollow” url=”smalinger.dk/webshop”]

[social_share/]

Om fagbøger for børn – og læselyst

I går var Lene og jeg på Vikingeskibsmuseet med alle vores unger – mine fire og Lenes to.

Hjemme hos mig har vi nemlig læst bogen Sørøvere, og da vi havde læst kapitlet om vikinger, syntes jeg, det var oplagt at besøge museet i vinterferien sammen med Lene og Anton og Jonathan, som bor i Roskilde og som er Tues og Pelles venner.

Sørøvere er en gedigen fagbog, som handler om sørøvere gennem tiden. Det er en historiebog og sprogligt har den ikke 3-6-årige som primær målgruppe. Alligevel er det lykkedes mig at læse den højt for hele børneflokken på 3, 6, 9 og 13 (!) år om aftenen inden de smås sengetid. Jeg er ganske overrasket over, at det kunne lade sig gøre! Men jeg har nogle bud på hvorfor:

Interesse og nysgerrighed

Tue har selv valgt bogen på skolebiblioteket af interesse. Det er typisk for drenge at vælge fagbøger, og han interesserer sig for emnet, fordi det er spændende, dramatisk, fuld af action og appellerer til fantasien. Han ved selvfølgelig allerede, hvad sørøvere er, han har set film om sørøvere og har været klædt ud som sørøver.
Tilfældigvis har Sif på 9 år lige arbejdet lidt med emnet i skolen og Malte har for nyligt set alle Pirates of Caribien-filmene.
Forkundskab er et godt udgangspunkt for lysten til at læse en bog!

Overskuelig tekst og mange illustrationer

Hvert kapitel i bogen fylder to sider, dvs. et opslag, og har en kort introduktionstekst. Herudover er der mange illustrationer – fotografier og historiske malerier/tegninger – med billedtekst. Det tager derfor 20-30 min. at læse og tale om et enkelt opslag. Selvom sproget var svært, valgte jeg at læse, hvad der stod. Herefter forklarede jeg med mine egne ord. Hvis interessen er der og der er billeder, barnet kan kigge på, imens man læser, er voksensprog ikke en dårlig ting at lytte til. Det bliver næsten en sanselig oplevelse for barnet, som lytter til flowet i sætningerne og smager på de mærkelige ord. Det vækker lysten til at forstå ordene.

Læsestunden kan være en hyggestund på tværs af alder

Jeg læser hver aften for alle fire børn, inden de små skal sove. Godnathistorie har bestemt ikke altid været på programmet hjemme hos os, da det som oftest er mig alene, der putter alle børn. Mere om det en anden gang. I hvert fald er essensen af denne læsestund, at vi er tæt sammen, slapper af, hygger. Det er et rigtig godt udgangspunkt for at lytte til en god bog. Og nu hvor Pelle på 3 har så stort et ordforråd og finder interesse i at forstå verden ved at kigge på illustrationer, kan han godt læse med, selvom han ikke forstår alt.
Find ud af, hvornår det fungerer bedst i jeres dagligdag at læse, så det bliver til en hyggestund med ro og koncentration nok til, at barnet kan blive opslugt af bogen. Der kan være mange svære ord i en fagbog, så det kræver noget ekstra at fastholde barnet.

Fagbøger giver viden og læselyst

Turen til vikingeskibsmuseet gav mig et indblik i, hvor meget Pelle faktisk havde forstået af læsningen i bogen om vikingetidens sørøvere. Han havde simpelthen fået en forforståelse for skibene, fordi han havde set og hørt om dem i bogen. Derfor løb han målrettet hen til både de rekonstruerede fund og de mindre modeller i montrene, kiggede længe på dem, fortalte om dem og kunne svare på spørgsmål.

 

Ja, små børn er videbegærlige. Hvad interesserer dit barn sig for? Læs en fagbog om det!
Bøger er en del af børns videnscyklus: Jeg ved noget – jeg læser noget – jeg ved noget (mere) – jeg oplever og forstår verden – jeg ved noget.

/Stine

[social_share/]

 

 

 

17. december – Julebag er læring, når det smager bedst

I vores familie er det farmor, der står for julebagning sammen børnene. Det er ret fantastisk. Julebagning er en tradition, og lur mig, om ikke hun fortæller lidt om, hvordan det gik til, dengang hun var barn i 1950-60’erne. Og dengang deres far var barn i 70-80’erne. Sådanne fortællinger er uvurderlige for børnenes personlige udvikling. Det at mærke, at man er en del af en familie, og en del af et større fællesskab. Og en begyndende forståelse af “gamle dage”.

Selve fremstillingen af julebag stimulerer alle barnets sanser. Duft og smag, naturligvis, men også følesansen, når der arbejdes med den let klistrede dej. Det er ikke alle børn (eller voksne), der bryder sig om det, fordi det netop er så stor en sanseoplevelse.

Når formene trykkes i dejen og kranse formes, er det finmotorikken, der stimuleres samtidig med, at barnets får styrket sin rumlige og matematisk-logiske intelligens, når han skal vurdere, hvor meget dej, han skal bruge, hvor store/små og tykke/tynde kagerne skal være. Husk at give ham lov!

Fantasien, den visuelle og kunstneriske intelligens kommer i spil, når barnet får lov at være kreativ og selv skære kager ud i figurer uden form. Små børn udtænker som regel ikke en plan, før de former eller tegner figurer. Den opstår, imens de arbejder.

Når kagerne er bagt, skal de pakkes i dåser. Det er lige en opgave for de helt små, som godt kan lide at putte ting ned i noget, sætte låg på, så det bliver væk – og åbne igen: Det er der stadig! Det stimulerer barnets forestillingsevne og hukommelse. Var der brune kager i den røde dåse? Klejner i den lilla?

På billedet herunder er Pelle og Sif ved at dele kager ud på tallerkener. Det træner hans forståelse for antal og mængde og han får selvfølgelig også trænet tælleremsen.

 

/Stine

PS Fik du læst julekalenderen i går d. 16. december – Julelege på iPad?

[social_share/]