Indlæg

Børnene er jo trætte og har BRUG for iPaden efter en hel dag i institution

”Så er vi startet på projekt “mindre skærm” i dagligdagen. Fra i dag er der ingen film før efter aftensmaden i hverdagen og kun om morgenen i weekenden. Så er der kun digitale spil om fredagen og ikke mindst skal forældrene lægge telefonen til børnene er puttet. Vi glæder os til at se hvad nyt der bringer vores familie.”

Sådan skrev Kit Nørgaard på sin facebookprofil d. 2. februar i år. Kit er uddannet lærer og kandidat i Pædagogisk antropologi, og så er hun mor til tre små børn.

I sidste uge skrev Kit så en ny opdatering om, hvordan det gik, og jeg fik lyst til at høre mere om deres familieprojekt. Læs med her:

Hvorfor startede I “projekt mindre skærm”?

Inspirationen til denne ændring kom fra en artikel i Politiken i Januar ”Ipad kan skade børns udvikling” og en måned lang frustration over de skærme, der fyldte for meget i vores familie. Jeg følte ikke der var tid til leg, til nærvær og til alt det, jeg gerne ville sammen med mine børn. Begge os voksne var trætte af den frustration og konfrontation, der kom, når vi satte grænser for spilleri og film. Min søn tænkte kun på sine spil og vi havde været nødt til at lave en ”Det kan jeg lave, når jeg ikke spiller”-liste, for at han kunne finde på andre lege.

Det gik op for mig at jeg meget ofte hørte mantraet ”Børnene er jo trætte, når de kommer hjem efter en hel dag i børnehaven, så de har brug for at se film eller spille ipad”.  Det er blevet en logik og en ureflekteret undskyldning blandt mange af os børneforældre til at parkere børnene bag skærmen et par timer. Og jeg fik lyst til at udfordre det. Mon ikke leg, nærvær og samvær kunne være et godt alternativ til skærmen. Mon ikke en puslen med lidt lego, modellervoks eller en dukke, kunne give den nødvendige ro efter en hel dags hektisk institutionsliv?

Hvilke tanker ligger der bag beslutningen?

Jeg ved at der er masser af læringspotentiale i digitale medier, og er selv fascineret af alle mulighederne. Jeg kunne ikke drømme om at frarøve børnene muligheden for at tilegne sig digitale kompetencer, følge med i den digitale udvikling, eller til at have kendskab til den børnekultur, der hører medierne til og ikke mindst muligheden for at kommunikere med deres omgangskreds om film, spil mv. Men ved at lade dem spille løs fratog jeg dem muligheden for rigtig meget anden læring og ikke mindst muligheden for at bruge kroppen, samt at lære at agere i en tredimensionel, fysisk og social verden.

Hvordan gik starten?

Vi præsenterede de nye regler søndag aften, uden skrål og kun med let modstand. Allerede første uge kunne vi mærke forandringen. Vi fik tid til at lege, læse og hygge. Vi blev også opmærksomme på alt det det skærmene havde fyldt før, uden vi vidste det. Det var også hårdt indimellem. Vi voksne var trætte og børnene ville gerne aktiveres. Men vi oplevede at den aktivitet vi eller børnene gik i gang med i stedet for skærmen faktisk tilførte energi. Vi fik ikke mindre tid til alt det praktiske, men nærmere mere energi til det.

Vi lavede lidt om på strukturen undervejs, men en holdt os til en halv time film hver dag og lidt ekstra inden morgenmaden i weekenden. Spil blev til fredag og måske i stedet for film søndag. Den meget begrænsede spillletid var for at afhjælpe afhængigheden.

Og hvordan ser jeres hverdag så ud nu?

Mere end en måned er nu gået med restriktive skærm og spilletider. Vi har fået mere tid sammen. Børn der igen kan finde på lege, børn der leger sammen, mange sjove oplevelser og påhit, og faktisk også børn der hjælper lidt mere med til det praktiske. Vi er selv mere på, og oplever hvor skønt det er med alt det nærvær, der følger med. Selvfølgelig er der situationer indimellem, hvor det havde været rart og nemt at parkere ungerne foran skærmen, men hvorfor parkere dem, når nu vi har så relativ kort tid sammen ???

Børnene spørger sjældent til skærmen ud over de fastsatte rammer, og spil fylder langt mindre i bevidstheden nu. Tilgengæld nyder de meget de stunder, de får lov at se film eller spille. For os var det blevet en logik, at børnene havde brug for at slappe af, når de kom hjem, og en hjælp til at få ro til aftensmaden. Nu sidder ungerne og laver kreative ting i køkkenet, mens vi laver aftensmad eller leger selv eller hjælper til.

Kit Nørgaard

Om Kit Nørgaard,
“Jeg er passioneret omkring det at skabe rum til læring og udvikling og gennem aktive og involverende metoder, og herved fordre menneskelig og faglig udvikling. Jeg bruger leg som et af mine virkemidler og har i mange år arbejdet med leg på mange niveauer. Jeg er uddannet folkeskolelærer, proceskonsulent i systemisk proceskonsultation (Rambøll Attractor) og kandidat i Pædagogisk antropolog (Can.pæd.ant. DPU).”

Her finder du Kit: www.spildidaktik.dk, www.facilitylab.dk, www.legekurser.dk

 

Love and learning

Stine

[social_share]

 

Er det børnehaven, der afgør dit barns fremtid?

Måske har du også læst en artikel om en ny rapport fra SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd ) om daginstitutioners betydning for børns udvikling?

Rapporten sammenfatter 75 års forskning på området og peger på, at en god normering i daginstitutionerne er vigtig – jo færre børn pr. voksen, jo mere nærvær (og mindre stress).
Interaktionen mellem pædagoger og børn er også vigtig, og dermed er det også vigtigt, at pædagogerne er veluddannede.

Og med tanke på alle nedskæringerne på området, blev jeg helt nervøs. Er vores børns gode fremtid i fare?

Jeg har skimmet rapporten. Den bygger som nævnt på 75 års undersøgelser fra hele verden, og når Mogens Nygaard Christoffersen i artiklen udtaler, at “børns livsbane er bundet sammen med daginstitutionernes kvalitet” (og i følge flere undersøgelser altså bliver bedre end ved pasning hjemme), så er det værd at nævne, at børnene i undersøgelserne var børn fra udsatte familier.

Børn fra ressourcestærke, velfungerende familier klarer sig godt uanset hvad!

Faktisk viser andre undersøgelser, at jo bedre samværet er i familien, jo bedre klarer barnet sig i fremtiden. Samvær = Nærvær, anerkendelse, kærlighed, stimulering af barnets udvikling.

Trygge børn med en basal selvfølgelse og viljestyrke vil insistere på kontakt i daginstitutionen og blive bekræftet i deres styrke og kompetencer, står der da også i rapporten.

Og selvfølgelig har daginstitutioner betydning for de stærke børns udvikling. Det er jo vigtigt, at børnene trives! Ligesom jeg tror, at det har stor betydning for alle børn, når daginstitutionerne løfter de svage.

Men hvem skal afgøre DIT barns fremtid?

Mon ikke det er dig?
Hvad gør du for at være nærværende og gøre familielivet til et stimulerende miljø for dit barn?

/Stine

[social_share]

“Jeg keeeder mig …” – Om familiens betydning

Vores St. Bededagsferie startede med, at mine to drenge på 7 og 13 gik i selvsving af kedsomhed/rastløshed. “Jeg keder mig … Der er ikke noget at lave herhjemme … Det er meget sjovere at være sammen med sine kammerater …”

Der er gang i den i daginstitution og skole. Kammerater, man leger, snakker, har det sjovt med. Aktiviteter man skal eller kan vælge at deltage i. Så når det er weekend eller ferie, kan det være svært bare at være sig selv. Lande. Og finde roen.

Nogle gange skal familien igennem en masse skrig og skrål og konflikter børnene imellem / børn og voksne imellem / (og voksne imellem?!), før alle er afslappede og nyder hinandens selskab / familiens fællesskab. De større børn beklager sig, mens de mindre børn hyler over det mindste eller forlanger at mor og far skal underholde og lege hele tiden.

Så gælder det om at have is i maven. Tro på, at det er vigtigt, at alle kommer ned i gear. Og stille og roligt hive fiskene i land (uden at nogensinde at have prøvet at fiske kom dette billede lige til mig): Hive linen lidt ind – “Jeg vil gerne have, vi allesammen er hjemme i dag.” Give lidt snor – “Ja, vi kan godt spille kort.” Hive linen længere ind “Vi skal have ordnet haven i dag. Kom, så kan du hjælpe med at fylde jord i krukkerne”.

Som det ses på billedet herunder, gav ældstebarnet den gas i haven efter at have kedet sig hele formiddagen. Uden at kny. Han startede med at slå græs med den nye græsslåmaskine, og derefter ville han rigtig gerne luge jordbærbedet for ukrudt (en meter højt, inkl. brændenælder). Sammen med sin far og sin lillesøster på 9.

Havearbejde

Det gav ham både motion, hands-on erfaring, viden om planter og det stimulerede hans samarbejdsevner. Det gav ham tilfredsstillelse ved at udføre et arbejde og se et instant resultat af det (fra ukrudtskaos til bed med frigjorte jordbærplanter).
Og vigtigst af alt: Det styrkede hans selvværd. Fordi han bidrog til familiens fællesskab og fik anerkendelse for det.

Jeg læste for nogle måneder siden om en dansk videnskabelig undersøgelse af, hvad der har størst betydning for et ungt menneskes succes med at gennemføre en uddannelse og trives i sit liv (og jeg kan simpelthen ikke finde den igen, så jeg kan desværre ikke linke til den). Undersøgelsen viste, at familiens fællesskab har afgørende betydning. Fælles måltider, samtaler om kulturelle, politiske og sociale emner, respekt for og anerkendelse af hinanden. Konklusionen var: Familien kan øge barnets læring. 

Og det starter fra den dag, barnet bliver født.

Få konkrete idéer til, hvordan du stimulerer dit barn fra dag ét i et respektfuldt, anerkendende familiefællesskab med vores 7-siders guide “5 tips til at booste dit barns læring”:

[aio_button align=”center” animation=”none” color=”orange” size=”medium” icon=”none” text=”5 tips til at booste dit barns læring” relationship=”dofollow” url=”http://smalinger.us6.list-manage1.com/subscribe?u=8006950652cb771ceba874e9e&id=ac932115ab”]

 

/Stine

[social_share]