Indlæg

Skriftsproget som problemknuser – Tidlig læselæring

God læselæring starter med forståelsen af skriftsprogets betydning.

Hvis du gør opmærksom på tegn og skriftsprog allerede fra barnet er helt lille, vil barnet helt naturligt begynde at eksperimentere med skriftsprog: Legelæse, legeskrive, inddrage skriftsproget som en måde at navigere i verden på.

I denne lille film kan du se Pelle på 4 år “læse” en instruktion på kakaomælken. Han havde slået sig og spurgte efter sin sut. Men den var derhjemme og vi var til badminton med hans storebror. Jeg spurgte, om ikke en kakaomælk kunne trøste. Det kunne den.
Og derfor fandt Pelle på, at teksten på kakaomælken beskrev netop denne funktion.

Se med her (lyden blev desværre dårlig, så jeg har sat undertekster på):

Ved at legelæse bruger Pelle sin fantasi, italesætter sine følelser og eksperimenterer med sin viden om skrift på mælkekartoner til at dementere sin påstand om kakao.

 

Sådan inviterer du dit barn ind i skriftsprogets verden

Barnet lærer ved at lege og eksperimentere og være nysgerrig på den verden, du viser ham.
Læs alle ord, I møder på jeres vej!
Lige fra barnet er 6 mdr.  kan I have fælles opmærksomhed på skilte, tekst på tøj, mademballage og selvfølgelig bøger.
Peg på ord og bogstaver, læs dem og stav enkelte ord.
Lyt opmuntrende, når dit barn efterligner dig. Også selvom det ikke bliver udført helt korrekt.

 

Love and learning

Stine

[social_share]

Lyver dit barn? Om fortællingens betydning for barnets udvikling

Med sproget følger fortællingerne.

Ser man på menneskehedens udvikling, har fortællingerne altid spillet en central rolle. Fortællinger har givet mennesker identitet og noget at støtte sig til i livet. Sagn, myter, eventyr, beretninger, bibelske fortællinger, slægtsfortællinger, livshistorier, hverdagsoptegnelser og fiktion har været og er med til at danne os som samfund og som individer.

Ser man på det lille barns udvikling, spiller fortællingerne også en meget vigtig rolle. Især barnets egne fortællinger.
Fortællinger danner et afgørende grundlag for barnets udvikling og læring om sig selv og også om den sociale omverden.

Fortællingen om en sut, der forsvandt

Pelle på 4 år elsker sin sut, men smider den desværre ofte væk. En aften var det helt umuligt at finde den, og han måtte lægge sig til at sove uden sutten. Og godnatlæsningen blev erstattet af Pelles egen meget lange fortælling om suttens mystiske forsvinden.

“Jeg kastede den hen i sofaen. Men Malte kastede den hen på bordet. Så kom der en drage og tog den i munden og fløj højt op i luften og hen til sin hule…”

Pelle fortsatte sin improviserede fortælling i mange minutter og duperede sin mor med sin fantasi. Herefter faldt han i søvn uden problemer uden sut. Med fortællingen havde han fået bearbejdet sine følelser, givet sig selv en forklaring på suttens forsvinden og beroliget sin hjerne med endorfiner i fortællingens gode stemning.

Pelle aka Jake the pirate med sin elskede sut

Pelle aka Jake the pirate med sin elskede sut

 

Med fortællinger sætter barnet ord på sine oplevelser og følelser og forsøger at forstå verden.

Et barn i 4-årsalderen med et normalt udviklet sprog vil sætte fut under fortællingerne i en skøn blanding af fantasi og virkelighed.
Sommetider vil vi voksne opleve det som, at barnet lyver, når barnet griber til en fantasifuld fortælling om, hvordan der er blevet tegnet på væggen eller hvordan mors telefon er endt i en potteplante.

Løgnehistorier er en naturlig del af barnets personlige udvikling, og har ikke noget med uartighed at gøre. Barnet skal selvfølgelig have at vide, at visse handlinger ikke er acceptable (“det var ikke så godt, at monsteret tegnede på væggen, for det må man jo ikke”), men de fantasifulde fortællinger er faktisk et tegn på, at barnet er ved at lære noget om det at være menneske.

 

Love and learning
♥ Stine

[social_share]

 

FN’s internationale læsedag – Læsning er en gave

I dag er det FN’s internationale læsedag.

FN sætter fokus på læsning, fordi at lære at læse er et grundlag for livslang læring. Det er en vigtig del af de kompetencer, der kræves for kritisk tænkning, ansvarsfølelse, bæredygtigt forbrug og livsstil, fattigdomsbekæmpelse m.m.
(Kilde: http://www.unesco.org/new/en/unesco/events/prizes-and-celebrations/celebrations/international-days/literacy-day/)

At lære at læse er noget, der fortsat har bevågenhed selv i et land som vores, hvor alle børn har undervisningspligt. Alle børn har ret til at blive så gode til at læse som muligt, og læsning er derfor alle voksnes ansvar; forældre, pædagoger og lærere.
Læselæring starter allerede når barnet er nogle måneder gammel og at blive indviet i læsningens univers er derfor en af grundpillerne i Smålinger®s koncept.

At kunne læse er ikke kun en vej til ny viden.
At kunne læse er også en vej ind i litteraturens verden, hvor man kan spejle sig og flyve med på fantasiens vinger.

Min Tue, som er 7 år, lærte at læse for alvor i slutningen af børnehaveklassen. Her kastede han sig over Monsterjagten – en fantasyserie for 2.-4. klasse, men han er ambitiøs! Og han elsker det. Han lever sig fuldstændig ind i fortællingen. Han ER hovedpersonen.
Og han er blevet afhængig af litteraturens univers:

“Jeg kan ikke leve uden at læse, mor!”, siger han her fire måneder senere.

Det er kært sagt, men også et vigtigt statement.
At kunne læse er en gave. En kilde til nydelse, fordybelse, underholdning og et rigt indre liv.

ForsideEbogIbStritlilleSå i dag vil jeg give dig en læsegave, du kan give videre til et barn: “Historien om Ib Strit og hans venner” – du kan hente den gratis lige her (download den til din iPad/tablet via appen SAXO Reader)!

Det er fortællingen om alle tøjdyrene fra vores ‘leg og læring’s-kits og om Ib Strit, som optræder i de små billedsangbøger. Lene og jeg har digtet fortællingerne sammen, og da vi først gik i gang, blev Ib Strit, Hunden Snus, Fuglene Pip og Pop, Fiskene Sille og Mille, Slangen Langemand og De Fjollede Fyre til små personligheder :)

Jeg håber du og dit barn vil elske dem, ligesom vi gør ♥

 

Her er nogle idéer til, hvordan I kan læse bogen

Du kan også downloade og printe idéerne til dialogisk læsning af e-bogen ud via dette link:
Dialogisk læsning af -Historien om Ib Strit og hans venner-

0-2 år

Kig på forsiden. Læs titlen, imens du peger på hvert ord. Peg på Ib Strit på illustrationen og sig, hvem det er.

1. Brug bogen som pegebog: Kig på illustrationerne i bogen. Peg på de enkelte figurer og sig ordet. Er barnet begyndt at tale, giver du tid til, at han kan gentage. Du kan også spørge: Hvad er det? Sig i korte sætninger, hvad der sker på billederne (Fuglen Pip sidder i et træ. Ib Strit flyver med en ballon. Osv.)

2. Læs teksten imens barnet kigger på illustrationerne. Kig på illustrationerne og se om I kan finde det, I har læst.

2-5 år

Kig på forsiden (side 1) – hvad mon bogen handler om? Lad barnet fortælle, hvad han ser og tror. Læs titlen, imens du peger på hvert ord. Kan barnet udpege Ib Strit på illustrationen? Tal om, hvorfor mon drengen hedder Ib Strit.

Læs i bogen. Her er idéer til, hvad I kan tale om på hver side:

Side 2: Hvad er det, der hopper op af Ib Strits lommer?

Side 3: Kig på Keld Pedel – hvad vil det sige, han er skaldet som et æg? Æg-skæg, det rimer. Anne Kaffekandes hår er rødt og kaffekanden er rød. Er der andet rødt på billedet? Ib Strits venner bor i haven – hvem mon de er? Hvem er dine venner og hvor bor de?

Side 4: Prøv at snuse ligesom Hunden Snus! Prøv at slikke dig om munden som Snus! Hvordan kan Snus holde ørerne for øjnene? Hvem er mon det, der gemmer sig bag Snus?

Side 5: Kig på billedet, inden teksten læses: Hvad er det, der sidder i træet? Hvem står på græsset (Snus) og hvorfor kan man ikke se øjnene? Den står med ryggen til.

Side 6: Læs de første 3 linjer og lad barnet gætte. Hvorfor leger edderkoppen med fluerne?

Side 7: Hvad betyder det, at man får pip? hvad betyder det, at man kommer ud af fjerene?

Side 8: Hvor er fuglene nu? Oppe i luften. Hvordan kommer de derop? Hvordan flyver Ib Strit? Hvad tror du, jeg ville sige til dig, hvis du fløj oppe i luften med balloner i hånden?

Side 9: Sille-Mille-vilde, det rimer. Er der flere ord, der rimer på dem? Kilde, trille, snilde, spilde, rille. Hvad er de, der er rundt og hvidt med sorte felter?

Side 10: Hov-vov, det rimer. Er der flere ord, der rimer på dem? Tov, rov.

Side 11: Kan du finde nogen på billedet, Ib Strit kan lege med?

Side 12: Kig på billedet, inden I læser teksten: Hvad mon der sker nu – hvad laver Ib Strit ?

Side 13: Hvis barnet kender bogstaver: Kan du se, hvad Langemand ligner? Prøv at følg bogstavets form på slangen.

Side 14: Skriv I B med fingeren ovenpå Ib Strit og Langemand. Hvis barnet kan skrive sit navn: hvor mange bogstaver er der i dit navn?

Side 15: Prøv at tale sammen uden at åbne munden. Prøv at hoppe ligesom De Fjollede Fyre. Prøv at dreje rundt ligesom Ib Strit. Hvad er det nu et juletræ er? Kild dit barn.

Side 16: Kender du haveredskaberne? Prøv at sig redskabernes lyde flere gange efter hinanden, som en rytme. Kan barnet sige lydene? Prøv at træne dem en ad gangen. Bed barnet om at kigge på din mund, så han kan se, hvordan du gør.

Side 17: Hvem står ved siden af træet? En Fjollet Fyr. Prøv at bladre hele bogen igennem og se, hvor mange steder, I kan finde De Fjollede Fyre.

/Stine

[social_share]

 

 

 

Gør du dit barn større end det er?

Da Tue var 5 år, startede vi til legehåndbold for forældre og deres 3-5-årige. Det var faktisk gymnastik med en blanding af fælleslege, en bane med aktiviteter og kastelege. Fordi, som de sagde, man kan ikke spille håndbold, hvis man ikke har balance, muskelstyrke og de basale bevægelser på plads.

Den første gang, sagde en af forældrene (pædagog i øvrigt), at hun vist ikke var sikker på, det var noget for hendes søn (som også var 5 år). Han gik til fodbold og det her legehåndbold så meget barnligt ud.

Han havde en fest!

Jeg kom til at tænke på hændelsen, fordi vi nogle gange bliver mødt med en opfattelse af, at Smålinger kun er for børn under 3 år.

Men jeg tror desværre, at mange børnehavebørn bliver mødt med en opfattelse af, at de er større end, de er…

Ja, man kan føre en fornuftig samtale med dem.
Ja, de giver indtryk af, at de forstår, hvad man siger (!)
Ja, de er ganske selvhjulpne.
Ja, de kan hoppe, gynge, cykle, tælle, genkende bogstaver, spille spil, lytte til en historie, sætte ord på verden og oplevelser, interessere sig for emner.

Men de har jo kun været i verden i 3-4-5 år…
De lærer stadig mest gennem leg, krop og sanser. De har fortsat svært ved at skelne mellem virkelighed og fantasi. De kan endnu ikke behovsudsætte 100% eller forudse konsekvenserne af deres handlinger. Og hvis man lytter godt efter, når de fortæller om verden, vil man opdage hvor lidt, de faktisk har forstået… (det er ret kært).

Men de prøver; de er videbegærlige og lærelystne. Og så elsker de, når noget er sjovt!

Tue og hans kammerat syntes, legehåndbold var vildt sjovt, fordi det var træning forklædt som leg, de var gode til det (hvem vil ikke gerne være god) og det hele foregik i fællesskab med forældrene. 5-årige drenge er seje, men de vil også gerne ses og opleve samhørighed.

Vi har udviklet Smålinger, så det er “træning” forklædt som leg. Og, jo, det ér sjovt og stimulerende for de 3-5-årige, såvel som de helt små børn:

Vores bøger om Ib Strit og hans venner er med sangtekster. Som små rim. Der er masser af sprogstimulering i arbejdet med teksterne. Og fordi teksterne er små og enkle, er de meget nemme for børnene at huske. Og synge med på. Børnene synger rent faktisk og det er der masser af musikalsk og sproglig stimulering i. (Slut med at barnet mumler sig igennem Mariehønen Evigglad…)

Jonathan_med_fjolletfyr

Jonathan_med_fisk

Jonathan, Anton og smålingerne

Vores tøjdyr er sjove, søde, finurlige – synes du ikke?
Dét synes 3-5-årige børn også! De kan godt se det. Deres viden, fantasi og sanser kommer i spil, når de leger med dem.

Når man har et tøjdyr i hånden, er kroppen beskæftiget og dét gør det nemmere at lære noget kognitivt.
Når man har et tøjdyr i hånden, kan man spille en rolle og glemme sig selv.
Når den voksne har et tøjdyr i hånden, spiller den voksne en rolle og glemmer sig selv – og så barnet bliver revet med :)

Jeg synes, børn skal være barnlige noget oftere. Og de voksne skal også!

/Stine

[social_share]

 

OBS! Har du set produktbeskrivelserne af ‘leg og læring’s-kitsene i webshoppen? Der kan du læse mere om, hvad det enkelte kit byder på.  

 

 

Lav selv en animationsfilm på iPad’en

Her er en anbefaling af app’en, Puppet Pals, som børnehavebarnet kan lave sin egen lille animationsfilm med på iPad.
Vi foreslår man bruger den, når man arbejder med ‘leg og læring’s-kittet Fuglene Pip og Pop i institutionen.

Med alle vores ‘leg og læring’s-kit til institutioner følger der online produkter med, som består af

♥ musik til download
♥ instruktion i sangleg
♥ vejledning til tre gennemlæsninger af bog med dialog og sprogstimulering
♥ forslag til flere lege og aktiviteter som støtter op om det enkelte kits fokus, herunder
♥ skriftsprogsaktivitet (leg med bogstaver/basale skrivebevægelser)
♥ aktivitet med brug af iPad som værktøj.

Med kittet Fuglene Pip og Pop er der fx idéer til at arbejde visuelt og sanseligt med udtrykket “oppe i det blå”.
Der er også aktiviteter med fokus på størrelser, fordi der er to forskellige størrelser fugle i kittet og fordi størrelsesforholdet mellem Ib Strit og Fuglen Pip varierer i bogen (er det fantasi/magi?)

Leg med app’en Puppet Pals er en af idéerne til arbejdet med stor><lille. Det er et utroligt nemt værktøj, hvor man kan tage billeder af fuglene (legetøj/sig selv), skære dem til med fingeren og vælge baggrund. Når man optager, bevæger man figurerne på baggrunden, imens man fortæller en historie og siger replikker. De kan flyttes frit rundt og de kan gøres større og mindre med to fingre.

Se Tues og Pelles film her (redigeret lidt af Malte på 13 – han leger med andre digitale værktøjer ;)):

[social_share/]