Indlæg

21. december – Juletræet i en sansekasse

Vi bor på landet og i går var vi ude og fælde juletræ på den gård, hvor vi plejer at gøre det. Det er tradition i vores hjem. Vi kan godt lide at få juletræet i hus kun et par dage før juleaften, og først juleaftensdag bliver det sat ind i stuen og pyntet. Så er det nemlig børnenes opgave på denne travle dag, som ellers godt kan være lang, og på denne måde bliver den fyldt ud med noget nyttigt og hyggeligt.

Jeg har kun ét lille førskolebarn nu og han er jo hele tre år, men med 4 børn har der efterhånden været mange år med en nysgerrig lille tumling! Og det kan være noget af en udfordring. Sådan en størrelse vil gerne pille ved juletræet, hive i grenene, rive pynten af og kaste med det eller gemme det og selv “pynte” træet (= kaste ting på træet!) Ved barn nr. tre havde vi lært det. Juletræet er fascinerende. Det glimter og lyser. Og det føles helt sikkert som meningsfulde aktiviteter for den lille. Men stadig…

Så i et lyst (læs: desperat) øjeblik fandt jeg på at blande en Juletræssansekasse:

Jeg lagde nogle afklippede grangrene fra juletræet i bunden af en kasse. Så puttede jeg lidt forskellig slags juletræspynt i med så forskellig tekstur, form og farve som muligt. Der kom også nogle julepuslespilsbrikker i, samt nogle bjælder i en lille plasticbeholder med låg. Så var der noget til hænderne, til øjnene og til ørerne.

Inden juletræet skulle pyntes, sad jeg med mindstebarnet og sansekassen og oplevede alle de fine ting. Det betød faktisk, at barnets trang til at kaste sig over juletræet blev mindsket kraftigt.

Efterhånden som børnene er blevet store nok til selv at hænge pynt på de nederste grene, har de fået lov til at være med til at pynte juletræ. I dag klarer de det helt selv, og de store hjælper de små. Det er stadig en sanseoplevelse, og det er noget, der stimulerer deres visuelle sans, når de skaber et harmonisk pyntet juletræ, som de bagefter er stolte af. Det styrker også deres evne til at samarbejde. De mærker glæden og spændingen ved, at juleaften nærmer sig, men på et tåleligt niveau, fordi de foretager sig noget praktisk og meningsfuldt.

 

/Stine

[social_share/]

PS Fik du læst dagens låge d. 19. december – Julefrokost på den kloge måde?

 

19. december – Julefrokost på den kloge måde

I Jonathans børnehave har de holdt julefrokost med smør-selv-dag. Først hjalp de til med at forberede buffeten og dække bordet, og så valgte og smurte de selv deres mad. Det er en super pædagogisk aktivitet, fordi den er meningsfuld og lærerig på én gang.

Måske har I også allerede holdt julefrokost med familie eller venner. Måske bliver det tid i juledagene.
For det lille barn kan det være overvældende med alle forberedelserne, som godt kan vare lang tid. Alle er lettere stressede. Men som i børnehaven kan man inddrage barnet og lader det deltage i tilberedningen af frokostbordet, så meget som det kan og vil. Så går timerne lettere og det hele bliver lidt sjovere. Barnet vil føle sig nyttigt og som en uundværlig del af fællesskabet – familien. Det styrker barnets selvværd. Det lærer at udføre en opgave og samarbejde. Det styrker både barnets selvværd, samt hans personlige og sociale kompetencer.

De allermindste kan sidde med på køkkenbordet i en lille stol og kigge på og snakke med. Hvis du fortæller ham, hvad du laver, føler han sig inddraget og han får stimuleret den sproglige udvikling.

Fra 1-årsalderen kan barnet sidde på køkkenbordet og sortere og putte grønsagerne i skåle og anrette brødet. Det stimulerer barnets matematisk-logiske intelligens.
Fra 2-års-alderen kan du give barnet en smørekniv til at skære nemme ting, fx agurk eller peberfrugt. Barnet kan også få lov at pille æg og klippe krydderurter. Dressinger skal røres, dej skal æltes, salt skal drysses.
Efterhånden som barnet mestrer de forskellige opgaver, kan han blive udfordret med nye opgaver.

[ipic id=”574328844757770989″] Det er altsammen med til at styrke barnets finmotorik, når muskler og led i hænder og fingre skal samarbejde og bruges på mange forskellige måder i køkkenet. Også øje-håndkoordinationen bliver udfordret.

 

/Stine

PS Fik du læst julekalenderen i går d. 18. december -Nissesangleg for 0-100-årige ?

[social_share/]

 

 

16. december – Julelege på iPad

Vores børn kan godt lide at hygge sig med iPad – det kan dine sikkert også! Så her kommer et par tip til apps i julen, som er underholdende og lærerige:

Felt Board Christmas

Er en digital filttavle, hvor barnet kan placere figurer på en baggrund. Der er to baggrunde: Et snelandskab og en stue med et juletræ, som skal pyntes. Man kan også vælge bogstaver og fx skrive sit navn. Det er en ret god øvelse for barnet at skabe billeder, når han er så lille, at han ikke kan tegne noget, der ligner. Barnets fornemmelse for opbygning af billede, at skabe orden, balance eller mønster bliver stimuleret. Da der er flere baggrunde og figurer, udfordrer det også barnet til at vælge, hvilke figurer, der passer til hvilken baggrund.

Toca Hair Salon – Christmas Gift

Vores børn elsker Toca Boca apps og her kan de få lov til at style julemandens hår. Den er sjov og hvis man sidder sammen med sit barn er der masser af mulighed for samtale om de redskaber, man bruger, hvad man gør (tørrer, vasker, farver) og om farver.

Fotohuskespillet fra Fusentasterne

Huskespil er superlærerigt for små børn. Det træner – selvfølgelig – hukommelsen, men også koncentrationsevnen og ordforrådet, når I spiller det sammen. Med denne app laver man sine egne kort med fotos og det er ret genialt. Det fanger det lille barns opmærksomhed meget mere, når det er billeder af ting, han kender fra sit hjem. I denne juletid er det oplagt at tage billeder af julepynt, julekager, barnet med nissehue på osv.

 

/Stine

PS Fik du læst julekalenderen i går d. 15. december – Pakkeleg for de helt små?

[social_share/]

 

12. december – At legeskrive juleønsker

Især i en søskendeflok på 4 bliver der talt om juleaften og julegaver. Hvad ønsker man sig? Hvad mon julemanden kommer med? Man må ønske sig alt og det styrker barnets jeg-følelse at mærke, hvad det rigtig godt kunne tænke sig.
Der bliver skrevet ønskesedler i notesbøger, på papir, på tavlen, på computer, på iPad. Og alt hvad de store børn gør, efterligner de små. Så de skriver også. De legeskriver:
Til at starte med er det streger og kruseduller. Efterhånden kommer der genkendelig bogstaver sat tilfældigt sammen og på et tidspunkt vil barnet skrive de bogstaver, han kan høre i ordene.

Det er vigtigt at anerkende legeskrivning. Legeskrivning kan ikke være forkert! Det er en naturlig del af barnets skriftsproglige udvikling og at LÆRE skriftsproget, dvs. skrive og læse, handler ikke om at få at vide, hvordan det skal gøres rigtigt. Det handler om at prøve sig frem og få en forståelse for skriftsproget. Derfor er legeskrivning også blevet en anerkendt metode i o.- og 1. klasse og efterhånden også i daginstitutioner.

Hvis dit barn ikke har store søskende, så find bare papir og blyanter frem og sæt dig sammen med dit lille barn og snak om, hvad han ønsker sig. Du skriver det ned på dit papir og han legeskriver på sit eget. Er han interesseret i bogstaver, så skriver han dem. Og spørger han om hjælp, så kan du vise ham hvordan eller blot opfordre ham til at skrive sine egne bogstaver. Julemanden kan sagtens læse legeskrivning!

Pelle er 3 år og netop begyndt at legeskrive. Han er ikke helt så fremmelig som Jonathan (også 3 år), som har skrevet julekort, men han har forstået, hvad skriftsprog er. Især er han glad for at skrive på iPad’ed med sin pegefinger. Her er iPaden genial, fordi barnet ikke behøver at mestre en blyant, men slet og rette kan skrive med sin finger.

Her er Pelle ønskeseddel til julemanden:

Han ønsker sig en flyvemaskine. Det står til venstre. Og så har han skrevet Pelle (til højre). Mange gange :)

 

Man kan sende sit brev til julemanden hertil

Julemanden
Julemandens Postcenter 24
0900København C

 

/Stine

PS Har du også læst 11. december – Ridengrødssang med rytme ?

[social_share/]

 

9. december – Succesen i en clementin

Nå. I weekenden skulle der så have været julebagning på programmet og julekalender her om, hvad det lille barn kan lære af at være med til julebag, men undertegnede lagde sig med en virus. Så lillemanden blev i stedet spist af med clementiner, imens hans søskende var hhv hos deres farmor og farfar / med faren på arbejde.
Men det er jo også en dejlig juleting. Clementiner. For et lille barn er det næsten som julegaver: Det sjoveste er at åbne dem!

Det træner selvfølgelig finmotorikken, og at lykkes med at skrælle en clementin er en succes i sig selv. At håndtere hele processen motorisk, koncentreret, overskue fra start til slut:

Holde clementinen med den ene hånd, skrælle med den anden, lægge skrællen et aftalt sted. Med det store børnehavebarn kan man med øve sig i at skrælle lange skræller og finde sjove figurer i dem – måske bogstaver?

 

Og så åbne frugten, så den deler sig i to lige store halvdele. Oplevelsen af at den runde form pludselig skifter til en anden. Og så kan man tælle bådene. Det er altsammen barnets matematisk-logiske sans, der stimuleres.

Man kan også foreslå at dele clementinen med en anden? Det er en rar følelse at dele noget med nogen, at vise, at man har forstået konceptet “at deles”. Det er den sociale kompetence.

Til sidst smages der. Taler I om det hele undervejs, som beskrevet ovenfor, så har du et rigtig godt grundlag for at stimulere barnets sprog. Især hvis I gentager det hele i morgen – det er jo mange clementiner, der skal onduleres i december!