Indlæg

Den første læsning

Nogle børn knækker læsekoden allerede som 4-5-årige. Helt af sig selv. Andre lærer det i løbet af 0. og 1. klasse, hvor de bliver undervist og hvor der er bestemte forventninger til, hvor langt de skal nå i deres læselæring. Og nej, det hedder ikke læseindlæring, for læsning er ikke noget, man kan indlære børn, det er noget de selv lærer vha. de redskaber, de får af de voksne eller som de selv afkoder.

Der er to forskellige måder at lære at læse på: Ved at stave sig frem eller ved at huske teksten ud fra en given helhed og på den måde tilegne sig de enkelte ord. Begge metoder har været brugt som primære på skift i skolen, men de sidste mange år har man arbejdet med undervisning i begge metoder samtidigt. Fordi de faktisk supplerer hinanden og fordi børn lærer forskelligt. Den stavemetode, man bruger i dag, hedder lydstavning. Det betyder, at barnet skal lære at sige bogstavernes lyde (og ikke deres navn) og sætte dem sammen, så de danner et ord. Fx ssssss (slangelyd) + iiiiiii (syng det) siger si.

Jeg vil vise jer en video, hvor Tue, som går i 0. klasse, læser Smålingers bog om Slangen Langemand. Det er første gang, han læser en bog for mig og han er tydeligt stolt :) Jeg undskylder at det blev filmet midt i køkkkenrodet og med de andre børns leg i baggrunden, men det gælder jo om at gribe øjeblikket!

Teksterne i bøgerne er egentlig ikke skrevet med henblik på den første læsning, dvs. med små, nemme ord som er lydrette (dvs. staves som de lyder). Men de er skrevet med henblik på at få små børn til at synge med. Derfor ER ordene ret nemme, men indimellem er der altså nogle svære ord. Det afvejer jeg, som du kan høre, når jeg hjælper ham. Nogle ord giver jeg ham, andre hjælper jeg ham med at lydstave.

Og det er tydeligt, at han har lært, hvordan man lydstaver.
Det er også tydeligt, at han er godt på vej til at lære ordbillederne på et par af de sværeste hyppige ord: Den – De – Der.
Læg også mærke til, hvordan han søger hjælp i illustrationerne – og får det.

Et par gange associerer han fantasifuldt ud fra lyde, fx PR….PRUT!  FA…FUCKER! Ja, det er så dér, vi er, når vi er 6 år… Vi smager på ord og prøver dem af og helst de frække ;) Han formår dog hver gang at komme tilbage på sporet. Han mister ikke overblikket over handlingen, fordi han rent faktisk kan huske den. Han har sunget, leget og lyttet til den før. Det er tydeligt, at det ligger der et sted i hans hjerne og at det letter hans læsning. Han mener dog ikke selv, at han “bare husker det udenad”, så den skjulte erindring giver ham egentlig kun en oplevelse af, at han har nemt ved at læse.

Jeg er sikker på, at han har fået mod på at læse endnu mere.

/Stine

[social_share/]

13. december – Julekalender for børn

I dag får du et tip til en julebilledbog. Det er en gammel sag – og den er både for voksne og børn. Det er Halfdan Rasmussens “Julekalender for børn” med hans sædvanlige sjove, finurlige, overraskende rim og meget, meget fine tegninger.

Jeg var faktisk lidt i tvivl om, hvor meget Pelle på 3 år ville gide at læse i den, for nogle af teksterne er svære at forstå for et barn. Men han elsker den. Og det er selvfølgelig især pga. tegningerne. “Min troldebog” kalder han den, for der er både nisser og trolde i den, og troldene er åbenbart det, der interesserer ham mest. (Måske, fordi han kender dem fra e-bogen “Troldeliv” på iPaden).
Rimene har dog sin berettigelse. Halfdan Rasmussen er en rimmester og derfor er de perfekte at læse højt. Der er naturlig rytme og gode rimord. Der er ord, Pelle genkender og der er ord, der lyder sjovt. Og ord og rim, der skal gentages og smages på.

I “Julekalender for børn” er der på et opslag for hver dag i december med et rim på 3-4 vers, hvilket gør, at koncentrationen kan fastholdes. Sommetider peger vi på ordene, imens vi læser, og Pelle vil gerne selv pege på ord og sige, hvad det står. Han kan ikke læse, men han er ved at lære det: Han har indtil videre lært at skelne de skrevne ord fra hinanden og han har lært, at hvert ordbillede matcher et af de ord, jeg læser højt. Så det efterligner han. Han legelæser.

Han har også lært, at hvert ordbillede består af flere bogstaver, som han kan tælle, og han vil også gerne pege på dem og sige bogstavernes navne.

I dag ville han gerne vende bogen på hovedet og tælle bogstaverne…

Nogle dage er man bare nødt til at vende op og ned på tingene. Faktisk er det ikke helt dumt. Det at vende noget på hovedet skærper hjernens opfattelse af det.

Eller også er det bare sjovt;)

Du kan læse og hjælpe dit barn med at legelæse fra den dag, han viser interesse for bøger (udover at bide i dem). Det er meget forskelligt, hvornår det sker – det kan være alt fra, når han er 9-24 mdr.

 

/Stine

PS Fik du læst julekalenderen d. 12. december – At legeskrive juleønsker ?

[social_share/]

Ib Strit spejler sig

I dag kom de første prøvetryk af vores bøger med posten, og de skulle straks læses med børnene.

[ipic id=”582445777982071147″]

En helt særlig følelse… Og selvfølgelig med en vis spænding over, hvordan bøgerne egentlig fungerer som bøger. Teksterne har vi jo i lang tid kun brugt som sangtekster.

Sif på 9 år læste højt. Tue på 6 år, som er ved at knække læsekoden, læste efter. Og Pelle på 3 år (dvs. midt i vores faktiske målgruppe) kiggede på illustrationerne og lyttede.

“Kan du se den runde snude?”, læste Sif og Pelle pegede på hundens snude. Osv. Det var sjovt at opleve.

Men det der vakte størst begejstring hos mig, var, at Pelle pegede på Ib Strit på hvert eneste billede og sagde: “Det er mig”!!

Idéen til Ib Strit kom faktisk først senere. Han bliver ikke direkte omtalt i teksterne. Til at starte med var det bare tøjvæsenerne, der optrådte i hver sin billedsangbog. Ib Strit kom ind i billedet (bogstaveligt talt), for at barnet, der kigger i bogen, har en at spejle sig i. Barnet kan genkende sig selv i Ib Strit, og så er barnet med eet Ib Strit. Og det er ret heldigt, for Ib Strit leger jo med tøjvæsenerne, ligesom barnet gør i virkeligheden (eller kommer til at gøre).

I bøgerne går Ib Strits leg med tøjvæsenerne dog et skridt videre ad fantasiens vej. Handlingen udspiller sig i et landskab og Ib Strit bevæger sig ganske umærkeligt rundt i det på lige fod med tøjvæsenerne. I luften, i vandet, på en flagranke. Sommetider kan han være meget lille og sommetider kan han være stor.

Hvem ville ikke gerne kunne det?

Ib Strit bliver et hit (som nogen sagde på facebook)…

 

/Stine