Indlæg

Pusteleg

Jeg har opdaget en sød og anderledes app, som er interaktiv, når man PUSTER på iPad’en. Det er helt magisk!

Animationerne bevæger sig lidt af sig selv, men når man puster, bevæger de sig mere. En lille sort nullermand er med på sidelinjen og kommenterer med sjove lyde – han minder faktisk en del om Smålingers Fjollede Fyre:)

Den hedder Duckie Deck Huff n’ Puff og sådan ser den ud:

Huff'n'puff_fjer

Huff'n'puff_flojte

Huff'n'puff_melkebotte

Når barnet puster, skal han kontrollere sin vejrtrækning med lunger, bryst- og mavemuskler. Vejrtrækningen spiller en aktiv rolle, når man taler. Hvis man ikke bruger den korrekt, får man en dårlig stemmeføring og slider på stemmelæberne.

I det hele taget er det jo en god evne at kunne trække vejret dybt og være bevidst om sin vejrtrækning. Med vejrtrækning kan man regulere smerte, angst og stress.

At puste er samtidig også en vigtig mundmotorisk øvelse i at forme munden og læberne, som barnet skal mestre for at kunne udtale ord korrekt.

Man kan lade sig inspirere af app’en til at lege pusteleg med rigtige ting. Her er nogle idéer:

♥ Puste frø af mælkebøtter
♥ Puste til små vindmøller
♥ Lave bobler i et glas vand med sugerør
♥ Puste til et papirskib i en balje vand
♥ ‘Pustebold’ med papirkugler: Spil en kamp, hvor det gælder om at puste kuglen i mål
♥ Holde en fjer i luften ved at puste til den
♥ Puste lys ud (PAS på håret…)
♥ Puste sæbebobler
♥ Ånde på et spejl eller et vindue

/Stine

[social_share]

Gik du forgæves i webshoppen i påsken? Vi har opdaget, at der var opstået en fejl på betalingssiden – det var altså IKKE en hacker, der var på spil! Vi har rettet fejlen og du kan nu uden problemer og gennem et sikkert system bestille og betale :) Vi lader påskerabatten stå resten af ugen…
[aio_button align=”none” animation=”none” color=”orange” size=”small” icon=”none” text=”Kig i webshoppen” relationship=”dofollow” url=”smalinger.dk/webshop”]