Indlæg

Børnesange | 7 tips til sang i vuggestue og børnehave

At synge børnesange er en del af hverdagen i alle dagplejer,  vuggestuer og børnehaver.

Men hvad er det, børnesange kan?
Og hvordan sørger man for, at alle børn får noget ud af at deltage i sangaktiviteter?

Sang er en dejlig aktivitet, som får fat i både krop, sanser, åndedræt og sprog. Sang skaber glæde og en følelse af samhørighed. Fællessang og sanglege kan altså være med til at stimulere børns udvikling på mange områder: Den personlige, den sociale, den sproglige, den motoriske, den matematisk-logiske og selvfølgelig den musikalske udvikling.

Udvikling hos det enkelte barn sker selvfølgelig kun i det omfang, barnet er aktiv deltager.  Det kræver, at de voksne aktivt støtter børnene i at deltage i sangen – også før og efter.

Her er 7 tips til det pædagogiske arbejde med børnesange:

1. Tal om teksten med børnene, inden I går i gang – brug gerne rekvisitter eller illustrationer

2. Vælg sange med bevægelser til, så alle børn uanset sprogfærdigheder kan være med

3. Vælg sange med et indhold, som alle børn kan forholde sig til. Det kan være fænomener, de kender fra hverdagen eller emner, I har arbejdet med for nyligt

4. Inddrag legetøj, som børnene kan lege videre med og tale med de andre børn om bagefter

5. Vælg sange med enkle tekster og hvor enkelte fraser eller ord gentages i sangen

6. Vis engagement og glæde ved sangen. Hav øjenkontakt med hvert enkelt barn, imens du synger. Gentag sangen, så ord, bevægelser og fagter bliver repeteret

7. Inddrag børnene ved at give plads til deres input og dermed lade dem være medskabere af aktiviteten

 

Disse er principperne for mit eget musikpædagogiske arbejde gennem mange år og de understøttes af forskning hos bl.a. Anne Kuttli (“Singing as a language learning activity in multilingual toddler groups in preschool”) og Inge Marstal (“Barnet og musikken”).

Principperne for sangaktiviteter er integreret i Smålingers koncept, hvor 5 nye børnesange er en del af produkterne.

Her kan du lytte til sangene og se børn og voksne synge og lege med de tilhørende tøjdyr>>>

 

Love and learning

Stine

[social_share]

 

21. december – Juletræet i en sansekasse

Vi bor på landet og i går var vi ude og fælde juletræ på den gård, hvor vi plejer at gøre det. Det er tradition i vores hjem. Vi kan godt lide at få juletræet i hus kun et par dage før juleaften, og først juleaftensdag bliver det sat ind i stuen og pyntet. Så er det nemlig børnenes opgave på denne travle dag, som ellers godt kan være lang, og på denne måde bliver den fyldt ud med noget nyttigt og hyggeligt.

Jeg har kun ét lille førskolebarn nu og han er jo hele tre år, men med 4 børn har der efterhånden været mange år med en nysgerrig lille tumling! Og det kan være noget af en udfordring. Sådan en størrelse vil gerne pille ved juletræet, hive i grenene, rive pynten af og kaste med det eller gemme det og selv “pynte” træet (= kaste ting på træet!) Ved barn nr. tre havde vi lært det. Juletræet er fascinerende. Det glimter og lyser. Og det føles helt sikkert som meningsfulde aktiviteter for den lille. Men stadig…

Så i et lyst (læs: desperat) øjeblik fandt jeg på at blande en Juletræssansekasse:

Jeg lagde nogle afklippede grangrene fra juletræet i bunden af en kasse. Så puttede jeg lidt forskellig slags juletræspynt i med så forskellig tekstur, form og farve som muligt. Der kom også nogle julepuslespilsbrikker i, samt nogle bjælder i en lille plasticbeholder med låg. Så var der noget til hænderne, til øjnene og til ørerne.

Inden juletræet skulle pyntes, sad jeg med mindstebarnet og sansekassen og oplevede alle de fine ting. Det betød faktisk, at barnets trang til at kaste sig over juletræet blev mindsket kraftigt.

Efterhånden som børnene er blevet store nok til selv at hænge pynt på de nederste grene, har de fået lov til at være med til at pynte juletræ. I dag klarer de det helt selv, og de store hjælper de små. Det er stadig en sanseoplevelse, og det er noget, der stimulerer deres visuelle sans, når de skaber et harmonisk pyntet juletræ, som de bagefter er stolte af. Det styrker også deres evne til at samarbejde. De mærker glæden og spændingen ved, at juleaften nærmer sig, men på et tåleligt niveau, fordi de foretager sig noget praktisk og meningsfuldt.

 

/Stine

[social_share/]

PS Fik du læst dagens låge d. 19. december – Julefrokost på den kloge måde?