Indlæg

Børnesange | 7 tips til sang i vuggestue og børnehave

At synge børnesange er en del af hverdagen i alle dagplejer,  vuggestuer og børnehaver.

Men hvad er det, børnesange kan?
Og hvordan sørger man for, at alle børn får noget ud af at deltage i sangaktiviteter?

Sang er en dejlig aktivitet, som får fat i både krop, sanser, åndedræt og sprog. Sang skaber glæde og en følelse af samhørighed. Fællessang og sanglege kan altså være med til at stimulere børns udvikling på mange områder: Den personlige, den sociale, den sproglige, den motoriske, den matematisk-logiske og selvfølgelig den musikalske udvikling.

Udvikling hos det enkelte barn sker selvfølgelig kun i det omfang, barnet er aktiv deltager.  Det kræver, at de voksne aktivt støtter børnene i at deltage i sangen – også før og efter.

Her er 7 tips til det pædagogiske arbejde med børnesange:

1. Tal om teksten med børnene, inden I går i gang – brug gerne rekvisitter eller illustrationer

2. Vælg sange med bevægelser til, så alle børn uanset sprogfærdigheder kan være med

3. Vælg sange med et indhold, som alle børn kan forholde sig til. Det kan være fænomener, de kender fra hverdagen eller emner, I har arbejdet med for nyligt

4. Inddrag legetøj, som børnene kan lege videre med og tale med de andre børn om bagefter

5. Vælg sange med enkle tekster og hvor enkelte fraser eller ord gentages i sangen

6. Vis engagement og glæde ved sangen. Hav øjenkontakt med hvert enkelt barn, imens du synger. Gentag sangen, så ord, bevægelser og fagter bliver repeteret

7. Inddrag børnene ved at give plads til deres input og dermed lade dem være medskabere af aktiviteten

 

Disse er principperne for mit eget musikpædagogiske arbejde gennem mange år og de understøttes af forskning hos bl.a. Anne Kuttli (“Singing as a language learning activity in multilingual toddler groups in preschool”) og Inge Marstal (“Barnet og musikken”).

Principperne for sangaktiviteter er integreret i Smålingers koncept, hvor 5 nye børnesange er en del af produkterne.

Her kan du lytte til sangene og se børn og voksne synge og lege med de tilhørende tøjdyr>>>

 

Love and learning

Stine

[social_share]

 

Børnene er jo trætte og har BRUG for iPaden efter en hel dag i institution

”Så er vi startet på projekt “mindre skærm” i dagligdagen. Fra i dag er der ingen film før efter aftensmaden i hverdagen og kun om morgenen i weekenden. Så er der kun digitale spil om fredagen og ikke mindst skal forældrene lægge telefonen til børnene er puttet. Vi glæder os til at se hvad nyt der bringer vores familie.”

Sådan skrev Kit Nørgaard på sin facebookprofil d. 2. februar i år. Kit er uddannet lærer og kandidat i Pædagogisk antropologi, og så er hun mor til tre små børn.

I sidste uge skrev Kit så en ny opdatering om, hvordan det gik, og jeg fik lyst til at høre mere om deres familieprojekt. Læs med her:

Hvorfor startede I “projekt mindre skærm”?

Inspirationen til denne ændring kom fra en artikel i Politiken i Januar ”Ipad kan skade børns udvikling” og en måned lang frustration over de skærme, der fyldte for meget i vores familie. Jeg følte ikke der var tid til leg, til nærvær og til alt det, jeg gerne ville sammen med mine børn. Begge os voksne var trætte af den frustration og konfrontation, der kom, når vi satte grænser for spilleri og film. Min søn tænkte kun på sine spil og vi havde været nødt til at lave en ”Det kan jeg lave, når jeg ikke spiller”-liste, for at han kunne finde på andre lege.

Det gik op for mig at jeg meget ofte hørte mantraet ”Børnene er jo trætte, når de kommer hjem efter en hel dag i børnehaven, så de har brug for at se film eller spille ipad”.  Det er blevet en logik og en ureflekteret undskyldning blandt mange af os børneforældre til at parkere børnene bag skærmen et par timer. Og jeg fik lyst til at udfordre det. Mon ikke leg, nærvær og samvær kunne være et godt alternativ til skærmen. Mon ikke en puslen med lidt lego, modellervoks eller en dukke, kunne give den nødvendige ro efter en hel dags hektisk institutionsliv?

Hvilke tanker ligger der bag beslutningen?

Jeg ved at der er masser af læringspotentiale i digitale medier, og er selv fascineret af alle mulighederne. Jeg kunne ikke drømme om at frarøve børnene muligheden for at tilegne sig digitale kompetencer, følge med i den digitale udvikling, eller til at have kendskab til den børnekultur, der hører medierne til og ikke mindst muligheden for at kommunikere med deres omgangskreds om film, spil mv. Men ved at lade dem spille løs fratog jeg dem muligheden for rigtig meget anden læring og ikke mindst muligheden for at bruge kroppen, samt at lære at agere i en tredimensionel, fysisk og social verden.

Hvordan gik starten?

Vi præsenterede de nye regler søndag aften, uden skrål og kun med let modstand. Allerede første uge kunne vi mærke forandringen. Vi fik tid til at lege, læse og hygge. Vi blev også opmærksomme på alt det det skærmene havde fyldt før, uden vi vidste det. Det var også hårdt indimellem. Vi voksne var trætte og børnene ville gerne aktiveres. Men vi oplevede at den aktivitet vi eller børnene gik i gang med i stedet for skærmen faktisk tilførte energi. Vi fik ikke mindre tid til alt det praktiske, men nærmere mere energi til det.

Vi lavede lidt om på strukturen undervejs, men en holdt os til en halv time film hver dag og lidt ekstra inden morgenmaden i weekenden. Spil blev til fredag og måske i stedet for film søndag. Den meget begrænsede spillletid var for at afhjælpe afhængigheden.

Og hvordan ser jeres hverdag så ud nu?

Mere end en måned er nu gået med restriktive skærm og spilletider. Vi har fået mere tid sammen. Børn der igen kan finde på lege, børn der leger sammen, mange sjove oplevelser og påhit, og faktisk også børn der hjælper lidt mere med til det praktiske. Vi er selv mere på, og oplever hvor skønt det er med alt det nærvær, der følger med. Selvfølgelig er der situationer indimellem, hvor det havde været rart og nemt at parkere ungerne foran skærmen, men hvorfor parkere dem, når nu vi har så relativ kort tid sammen ???

Børnene spørger sjældent til skærmen ud over de fastsatte rammer, og spil fylder langt mindre i bevidstheden nu. Tilgengæld nyder de meget de stunder, de får lov at se film eller spille. For os var det blevet en logik, at børnene havde brug for at slappe af, når de kom hjem, og en hjælp til at få ro til aftensmaden. Nu sidder ungerne og laver kreative ting i køkkenet, mens vi laver aftensmad eller leger selv eller hjælper til.

Kit Nørgaard

Om Kit Nørgaard,
“Jeg er passioneret omkring det at skabe rum til læring og udvikling og gennem aktive og involverende metoder, og herved fordre menneskelig og faglig udvikling. Jeg bruger leg som et af mine virkemidler og har i mange år arbejdet med leg på mange niveauer. Jeg er uddannet folkeskolelærer, proceskonsulent i systemisk proceskonsultation (Rambøll Attractor) og kandidat i Pædagogisk antropolog (Can.pæd.ant. DPU).”

Her finder du Kit: www.spildidaktik.dk, www.facilitylab.dk, www.legekurser.dk

 

Love and learning

Stine

[social_share]

 

Lyver dit barn? Om fortællingens betydning for barnets udvikling

Med sproget følger fortællingerne.

Ser man på menneskehedens udvikling, har fortællingerne altid spillet en central rolle. Fortællinger har givet mennesker identitet og noget at støtte sig til i livet. Sagn, myter, eventyr, beretninger, bibelske fortællinger, slægtsfortællinger, livshistorier, hverdagsoptegnelser og fiktion har været og er med til at danne os som samfund og som individer.

Ser man på det lille barns udvikling, spiller fortællingerne også en meget vigtig rolle. Især barnets egne fortællinger.
Fortællinger danner et afgørende grundlag for barnets udvikling og læring om sig selv og også om den sociale omverden.

Fortællingen om en sut, der forsvandt

Pelle på 4 år elsker sin sut, men smider den desværre ofte væk. En aften var det helt umuligt at finde den, og han måtte lægge sig til at sove uden sutten. Og godnatlæsningen blev erstattet af Pelles egen meget lange fortælling om suttens mystiske forsvinden.

“Jeg kastede den hen i sofaen. Men Malte kastede den hen på bordet. Så kom der en drage og tog den i munden og fløj højt op i luften og hen til sin hule…”

Pelle fortsatte sin improviserede fortælling i mange minutter og duperede sin mor med sin fantasi. Herefter faldt han i søvn uden problemer uden sut. Med fortællingen havde han fået bearbejdet sine følelser, givet sig selv en forklaring på suttens forsvinden og beroliget sin hjerne med endorfiner i fortællingens gode stemning.

Pelle aka Jake the pirate med sin elskede sut

Pelle aka Jake the pirate med sin elskede sut

 

Med fortællinger sætter barnet ord på sine oplevelser og følelser og forsøger at forstå verden.

Et barn i 4-årsalderen med et normalt udviklet sprog vil sætte fut under fortællingerne i en skøn blanding af fantasi og virkelighed.
Sommetider vil vi voksne opleve det som, at barnet lyver, når barnet griber til en fantasifuld fortælling om, hvordan der er blevet tegnet på væggen eller hvordan mors telefon er endt i en potteplante.

Løgnehistorier er en naturlig del af barnets personlige udvikling, og har ikke noget med uartighed at gøre. Barnet skal selvfølgelig have at vide, at visse handlinger ikke er acceptable (“det var ikke så godt, at monsteret tegnede på væggen, for det må man jo ikke”), men de fantasifulde fortællinger er faktisk et tegn på, at barnet er ved at lære noget om det at være menneske.

 

Love and learning
♥ Stine

[social_share]

 

Nydningen – Krop, bevægelse og god motorik

Alle mine fire børn dyrker noget idræt, som de er rigtig glade for. De glæder sig altid til næste gang. Jeg har lagt mærke til, at det, de glæder sig til er selve det at udføre idrætten. Det er til dels at opleve at blive dygtigere, men det, der får dem til at glæde sig allermest – længes efter – få bobler i maven, er den fysiske følelse, de får i kroppen under aktiviteterne. De nyder at være i deres krop, når den bevæger sig i vandet/med en bold/med en ketcher/i løb/til musik.

Nogle af dem er superdygtige, nogle af dem har haft en langsom motorisk udvikling som helt små. Fælles for dem alle er, at de nu har styr på motorikken og de nyder at bevæge sig.

De tre af mine børn er skolebørn, men den kropslige nydelse ved at bevæge sig og træne motorikken er der også i vuggestue-/børnehavealderen.
Baby-kropsbevidsthedDen starter allerede i de allerførste måneder af barnets liv, hvor babyen nyder at blive bevæget af sin mor og far og selv efterhånden få kontrol over kroppens bevægelser og formåen.

Faktisk starter nydelsen i det øjeblik, hvor mor og far nyder at røre ved baby og lave motoriske lege.

Så når vi som voksne skal sørge for, at barnet får stimuleret sin motorik, må vi have nydelsen i fokus; barnets glæde ved at bevæge sig og lære sin krop at kende gennem motoriske lege: Rulle, gynge, hoppe, snurre rundt, klatre, spille bold. Det er nydelsen, der er den motiverende faktor for barnet. Det er nydelsen, der gør, at barnet vil gøre det igen og igen. Nydelsen er målet, men også midlet.

Den voksnes opgaver er derfor:

1. at give barnet muligheden for/opfordre det til at bevæge sig, fx at give lov til at mosle i sofaen, åbne og lukke køkkenskabe, kravle op og ned ad trapper, dække bord, hælde af kanden, tage tøj på selv osv.

2. at skabe en kærlig og positiv stemning i situationen, fx ved selv at deltage i den motorisk leg, men også ved at være lydhør overfor barnet. Nydelsen forsvinder, hvis man presser barnet, bliver irriteret over at det ikke forstår/kan bevægelsen eller er fokuseret på om barnet gør det korrekt

Dermed ikke sagt, at børn ikke kan blive motorisk dygtige ved hård træning uden nydelse. Nogle kan godt. Men har man nydelsen med bliver børnene ikke bare dygtige. De bliver også lykkelige mennesker med et højt selvværd.
Læs også mit tidligere blogindlæg om nydelsens betydning for at lære at læse.

Love and learning

♥ Stine

[social_share]

“Jeg keeeder mig …” – Om familiens betydning

Vores St. Bededagsferie startede med, at mine to drenge på 7 og 13 gik i selvsving af kedsomhed/rastløshed. “Jeg keder mig … Der er ikke noget at lave herhjemme … Det er meget sjovere at være sammen med sine kammerater …”

Der er gang i den i daginstitution og skole. Kammerater, man leger, snakker, har det sjovt med. Aktiviteter man skal eller kan vælge at deltage i. Så når det er weekend eller ferie, kan det være svært bare at være sig selv. Lande. Og finde roen.

Nogle gange skal familien igennem en masse skrig og skrål og konflikter børnene imellem / børn og voksne imellem / (og voksne imellem?!), før alle er afslappede og nyder hinandens selskab / familiens fællesskab. De større børn beklager sig, mens de mindre børn hyler over det mindste eller forlanger at mor og far skal underholde og lege hele tiden.

Så gælder det om at have is i maven. Tro på, at det er vigtigt, at alle kommer ned i gear. Og stille og roligt hive fiskene i land (uden at nogensinde at have prøvet at fiske kom dette billede lige til mig): Hive linen lidt ind – “Jeg vil gerne have, vi allesammen er hjemme i dag.” Give lidt snor – “Ja, vi kan godt spille kort.” Hive linen længere ind “Vi skal have ordnet haven i dag. Kom, så kan du hjælpe med at fylde jord i krukkerne”.

Som det ses på billedet herunder, gav ældstebarnet den gas i haven efter at have kedet sig hele formiddagen. Uden at kny. Han startede med at slå græs med den nye græsslåmaskine, og derefter ville han rigtig gerne luge jordbærbedet for ukrudt (en meter højt, inkl. brændenælder). Sammen med sin far og sin lillesøster på 9.

Havearbejde

Det gav ham både motion, hands-on erfaring, viden om planter og det stimulerede hans samarbejdsevner. Det gav ham tilfredsstillelse ved at udføre et arbejde og se et instant resultat af det (fra ukrudtskaos til bed med frigjorte jordbærplanter).
Og vigtigst af alt: Det styrkede hans selvværd. Fordi han bidrog til familiens fællesskab og fik anerkendelse for det.

Jeg læste for nogle måneder siden om en dansk videnskabelig undersøgelse af, hvad der har størst betydning for et ungt menneskes succes med at gennemføre en uddannelse og trives i sit liv (og jeg kan simpelthen ikke finde den igen, så jeg kan desværre ikke linke til den). Undersøgelsen viste, at familiens fællesskab har afgørende betydning. Fælles måltider, samtaler om kulturelle, politiske og sociale emner, respekt for og anerkendelse af hinanden. Konklusionen var: Familien kan øge barnets læring. 

Og det starter fra den dag, barnet bliver født.

Få konkrete idéer til, hvordan du stimulerer dit barn fra dag ét i et respektfuldt, anerkendende familiefællesskab med vores 7-siders guide “5 tips til at booste dit barns læring”:

[aio_button align=”center” animation=”none” color=”orange” size=”medium” icon=”none” text=”5 tips til at booste dit barns læring” relationship=”dofollow” url=”http://smalinger.us6.list-manage1.com/subscribe?u=8006950652cb771ceba874e9e&id=ac932115ab”]

 

/Stine

[social_share]