Indlæg

Gør du dit barn større end det er?

Da Tue var 5 år, startede vi til legehåndbold for forældre og deres 3-5-årige. Det var faktisk gymnastik med en blanding af fælleslege, en bane med aktiviteter og kastelege. Fordi, som de sagde, man kan ikke spille håndbold, hvis man ikke har balance, muskelstyrke og de basale bevægelser på plads.

Den første gang, sagde en af forældrene (pædagog i øvrigt), at hun vist ikke var sikker på, det var noget for hendes søn (som også var 5 år). Han gik til fodbold og det her legehåndbold så meget barnligt ud.

Han havde en fest!

Jeg kom til at tænke på hændelsen, fordi vi nogle gange bliver mødt med en opfattelse af, at Smålinger kun er for børn under 3 år.

Men jeg tror desværre, at mange børnehavebørn bliver mødt med en opfattelse af, at de er større end, de er…

Ja, man kan føre en fornuftig samtale med dem.
Ja, de giver indtryk af, at de forstår, hvad man siger (!)
Ja, de er ganske selvhjulpne.
Ja, de kan hoppe, gynge, cykle, tælle, genkende bogstaver, spille spil, lytte til en historie, sætte ord på verden og oplevelser, interessere sig for emner.

Men de har jo kun været i verden i 3-4-5 år…
De lærer stadig mest gennem leg, krop og sanser. De har fortsat svært ved at skelne mellem virkelighed og fantasi. De kan endnu ikke behovsudsætte 100% eller forudse konsekvenserne af deres handlinger. Og hvis man lytter godt efter, når de fortæller om verden, vil man opdage hvor lidt, de faktisk har forstået… (det er ret kært).

Men de prøver; de er videbegærlige og lærelystne. Og så elsker de, når noget er sjovt!

Tue og hans kammerat syntes, legehåndbold var vildt sjovt, fordi det var træning forklædt som leg, de var gode til det (hvem vil ikke gerne være god) og det hele foregik i fællesskab med forældrene. 5-årige drenge er seje, men de vil også gerne ses og opleve samhørighed.

Vi har udviklet Smålinger, så det er “træning” forklædt som leg. Og, jo, det ér sjovt og stimulerende for de 3-5-årige, såvel som de helt små børn:

Vores bøger om Ib Strit og hans venner er med sangtekster. Som små rim. Der er masser af sprogstimulering i arbejdet med teksterne. Og fordi teksterne er små og enkle, er de meget nemme for børnene at huske. Og synge med på. Børnene synger rent faktisk og det er der masser af musikalsk og sproglig stimulering i. (Slut med at barnet mumler sig igennem Mariehønen Evigglad…)

Jonathan_med_fjolletfyr

Jonathan_med_fisk

Jonathan, Anton og smålingerne

Vores tøjdyr er sjove, søde, finurlige – synes du ikke?
Dét synes 3-5-årige børn også! De kan godt se det. Deres viden, fantasi og sanser kommer i spil, når de leger med dem.

Når man har et tøjdyr i hånden, er kroppen beskæftiget og dét gør det nemmere at lære noget kognitivt.
Når man har et tøjdyr i hånden, kan man spille en rolle og glemme sig selv.
Når den voksne har et tøjdyr i hånden, spiller den voksne en rolle og glemmer sig selv – og så barnet bliver revet med :)

Jeg synes, børn skal være barnlige noget oftere. Og de voksne skal også!

/Stine

[social_share]

 

OBS! Har du set produktbeskrivelserne af ‘leg og læring’s-kitsene i webshoppen? Der kan du læse mere om, hvad det enkelte kit byder på.  

 

 

21. december – Juletræet i en sansekasse

Vi bor på landet og i går var vi ude og fælde juletræ på den gård, hvor vi plejer at gøre det. Det er tradition i vores hjem. Vi kan godt lide at få juletræet i hus kun et par dage før juleaften, og først juleaftensdag bliver det sat ind i stuen og pyntet. Så er det nemlig børnenes opgave på denne travle dag, som ellers godt kan være lang, og på denne måde bliver den fyldt ud med noget nyttigt og hyggeligt.

Jeg har kun ét lille førskolebarn nu og han er jo hele tre år, men med 4 børn har der efterhånden været mange år med en nysgerrig lille tumling! Og det kan være noget af en udfordring. Sådan en størrelse vil gerne pille ved juletræet, hive i grenene, rive pynten af og kaste med det eller gemme det og selv “pynte” træet (= kaste ting på træet!) Ved barn nr. tre havde vi lært det. Juletræet er fascinerende. Det glimter og lyser. Og det føles helt sikkert som meningsfulde aktiviteter for den lille. Men stadig…

Så i et lyst (læs: desperat) øjeblik fandt jeg på at blande en Juletræssansekasse:

Jeg lagde nogle afklippede grangrene fra juletræet i bunden af en kasse. Så puttede jeg lidt forskellig slags juletræspynt i med så forskellig tekstur, form og farve som muligt. Der kom også nogle julepuslespilsbrikker i, samt nogle bjælder i en lille plasticbeholder med låg. Så var der noget til hænderne, til øjnene og til ørerne.

Inden juletræet skulle pyntes, sad jeg med mindstebarnet og sansekassen og oplevede alle de fine ting. Det betød faktisk, at barnets trang til at kaste sig over juletræet blev mindsket kraftigt.

Efterhånden som børnene er blevet store nok til selv at hænge pynt på de nederste grene, har de fået lov til at være med til at pynte juletræ. I dag klarer de det helt selv, og de store hjælper de små. Det er stadig en sanseoplevelse, og det er noget, der stimulerer deres visuelle sans, når de skaber et harmonisk pyntet juletræ, som de bagefter er stolte af. Det styrker også deres evne til at samarbejde. De mærker glæden og spændingen ved, at juleaften nærmer sig, men på et tåleligt niveau, fordi de foretager sig noget praktisk og meningsfuldt.

 

/Stine

[social_share/]

PS Fik du læst dagens låge d. 19. december – Julefrokost på den kloge måde?