Indlæg

“Jeg keeeder mig …” – Om familiens betydning

Vores St. Bededagsferie startede med, at mine to drenge på 7 og 13 gik i selvsving af kedsomhed/rastløshed. “Jeg keder mig … Der er ikke noget at lave herhjemme … Det er meget sjovere at være sammen med sine kammerater …”

Der er gang i den i daginstitution og skole. Kammerater, man leger, snakker, har det sjovt med. Aktiviteter man skal eller kan vælge at deltage i. Så når det er weekend eller ferie, kan det være svært bare at være sig selv. Lande. Og finde roen.

Nogle gange skal familien igennem en masse skrig og skrål og konflikter børnene imellem / børn og voksne imellem / (og voksne imellem?!), før alle er afslappede og nyder hinandens selskab / familiens fællesskab. De større børn beklager sig, mens de mindre børn hyler over det mindste eller forlanger at mor og far skal underholde og lege hele tiden.

Så gælder det om at have is i maven. Tro på, at det er vigtigt, at alle kommer ned i gear. Og stille og roligt hive fiskene i land (uden at nogensinde at have prøvet at fiske kom dette billede lige til mig): Hive linen lidt ind – “Jeg vil gerne have, vi allesammen er hjemme i dag.” Give lidt snor – “Ja, vi kan godt spille kort.” Hive linen længere ind “Vi skal have ordnet haven i dag. Kom, så kan du hjælpe med at fylde jord i krukkerne”.

Som det ses på billedet herunder, gav ældstebarnet den gas i haven efter at have kedet sig hele formiddagen. Uden at kny. Han startede med at slå græs med den nye græsslåmaskine, og derefter ville han rigtig gerne luge jordbærbedet for ukrudt (en meter højt, inkl. brændenælder). Sammen med sin far og sin lillesøster på 9.

Havearbejde

Det gav ham både motion, hands-on erfaring, viden om planter og det stimulerede hans samarbejdsevner. Det gav ham tilfredsstillelse ved at udføre et arbejde og se et instant resultat af det (fra ukrudtskaos til bed med frigjorte jordbærplanter).
Og vigtigst af alt: Det styrkede hans selvværd. Fordi han bidrog til familiens fællesskab og fik anerkendelse for det.

Jeg læste for nogle måneder siden om en dansk videnskabelig undersøgelse af, hvad der har størst betydning for et ungt menneskes succes med at gennemføre en uddannelse og trives i sit liv (og jeg kan simpelthen ikke finde den igen, så jeg kan desværre ikke linke til den). Undersøgelsen viste, at familiens fællesskab har afgørende betydning. Fælles måltider, samtaler om kulturelle, politiske og sociale emner, respekt for og anerkendelse af hinanden. Konklusionen var: Familien kan øge barnets læring. 

Og det starter fra den dag, barnet bliver født.

Få konkrete idéer til, hvordan du stimulerer dit barn fra dag ét i et respektfuldt, anerkendende familiefællesskab med vores 7-siders guide “5 tips til at booste dit barns læring”:

[aio_button align=”center” animation=”none” color=”orange” size=”medium” icon=”none” text=”5 tips til at booste dit barns læring” relationship=”dofollow” url=”http://smalinger.us6.list-manage1.com/subscribe?u=8006950652cb771ceba874e9e&id=ac932115ab”]

 

/Stine

[social_share]

 

 

 

Dekorer et påskeæg med bogstaver

Her er et tip til en sjov påskeaktivitet for børnehavebarnet, som er begyndt at interessere sig for bogstaver.

Du skal bruge papir, tusser og runde klistermærker (fås bl.a. i kontorforsyninger og i Søstrene Grene)

paaskeag_aktivitet1

Tegn et påskeæg og farv det

paaskeag_aktivitet2

Skriv bogstaverne i barnets navn på klistermærkerne to gange

paaskeag_aktivitet3

Det ene sæt bogstaver sættes rundt om på påskeægget

paaskeag_aktivitet4

Tag det næste sæt bogstaver

paaskeag_aktivitet5

Ved barnet hvad bogstavet hedder?

paaskeag_aktivitet6

Lad barnet finde det samme bogstav på ægget

paaskeag_aktivitet7

Og placere klistermærket ovenpå det andet med det matchende bogstav

Nu er legen slut og ægget er pyntet med barnets navn

Nu er legen slut og ægget er pyntet med barnets navn

Tak til Jonathan, som var prøvekanin ;) Jonathan er 3 år og kender bogstaverne i sit eget navn. Han syntes, det var supersjovt og var stolt af sit æg.

Han fik stimuleret

♥ den skriftsproglige udvikling
♥ finmotorik – ved at tegne og ved at pille klistermærker af og sætte dem korrekt på
♥ synssans – ved genkendelse af bogstaver og ved at lede på ægget efter det matchende bogstav
♥ koncentrationsevne

Hvis barnet ikke har så mange bogstaver i sit navn, kan man lade det stå ægget flere steder

For at gøre legen sværere, kan man supplere med bogstaver, som ikke er i barnets navn, sådan så barnet skal lede efter de matchende bogstaver i sit navn.

PS Har du set, vi giver 25% i webshoppen hele påsken?

[social_share]

 

Den gode legecirkel bliver til læring

Smålingers ‘leg og læring’s-kits lægger op til voksen-barn-leg, MEN tanken bag dette er, at fælleslegen nærer barnets selvværd og motivation til senere at invitere den voksne til at lege igen OG til selv at lege videre. Det er sådanne succesoplevelser, der skaber læring.

Når du leger med dit barn, viser du barnet, hvordan man kan lege, og hvad barnet kan. På den måde styrker du ikke bare barnets sprog, motorik og selvværd. Fælleslegen bliver også en slags storytelling, en referenceramme, som dit barn senere kan agere erfarent indenfor eller “fortælle” videre på.

Man kan kalde det en god legecirkel. Og nu lyder det måske meget omfattende, men det er ganske simpelt.

Et eksempel fra vores hverdag

Pelle på 3 år finder en pose med ærteposer derhjemme.

“Skal vi lege?”, spørger han sin mor (Stine).

Sidste gang han legede med dem, var han 1,5 år. Men det er tydeligt, at han har en ny erfaring, som motiverer ham til at indbyde til fællesleg:
Han viser, hvordan ærteposerne skal op på hovedet og ned på foden, som bliver løftet højt op. Og mor skal gøre det samme som Pelle. De fine ærteposer (som Lene selvfølgelig har syet til Stines rytmik) er nu blevet hans kæreste eje, og bliver vist frem i børnehaven.

Her kan personalet fortælle, at de flere gange har leget og sunget med ærteposerne til fødselsdags-rytmik. Pelle har nu mest kigget på i den store gruppe børn (hvilket er derfor, vi i vores institutionskits anbefaler, at man laver lege og aktiviteter i små grupper, men det er en anden snak).

Her er den gode legecirkel

Pelle er med til fællesleg med ærteposer i børnehaven – Pelle har en god oplevelse (på trods af at han ikke deltager aktivt, hvilket anerkendes, så den gode stemning bevares) – Pelle husker legen, da han finder mors ærteposer – Pelle inviterer mor til at lege – Pelle fortsætter selv med at lege og eksperimentere med ærteposerne – Pelle lærer hurtigt at kaste og gribe ærteposerne, balancere med dem og lægger dem på rad og række og tæller dem, ligesom Jonathan på billedet herunder.

[ipic id=”555734497854497258″ size=”350″ link=”yes”]

Idéer til leg med ærteposer

Hjemme hos Lene har Jonathan på 3 år været så heldig at kunne lege med Smålingers ærteposer, De Fjollede Fyre, som er i forskellige farver/mønstre og fire forskellige former: Kvadrat, rektangel, trekant og rund. Der er to af hver form, så de kan matches to og to efter form og farve.
Jonathan synger med på sangen, som Lene har på sin tlf., og leger sanglegen – og så finder han selv på lege (til inspiration for os):) Vi har samlet dem og skrevet et par til, så du kan se, hvad man kan bruge dem til og så du kan blive inspireret. Ærteposerne kan i nogle af legene sagtens erstattes af andre ting.

[ipic id=”526861704224317806″ size=”350″ link=”yes”]
♥ Jonathan siger: “Hvaffor en peger du på?” Mor siger en farve eller en form, og så finder Jonathan den til hende, og finder bagefter den der matcher til sig selv.

Andre lege:

♥ Lad barnet finde par, der matcher

♥ Giv barnet instrukser: “Tag en orange/rund/en med stjerner” osv.

♥ Giv barnet længere instrukser: “Tag en blå og sæt den på dit hoved”

♥ Kast en ærtepose til hinanden og sig et sjovt ord eller barnets navn samtidigt

♥ Kast ærteposerne i en papkasse. Lad dem flyve op af kassen bagefter, så de lander omkring jer

♥ Klip huller i en papkasse og lad barnet proppe ærteposerne ind i kassen og tage dem ud igen

Sangleg og læsning med en Fjollet Fyr

[social_share/]

Hvordan får man et barn til at stråle af selvværd, selvtillid og kærlighed?

Det kan du læse i bogen “Fra fejlfinder til ressourcedetektiv – når anerkendelse kommer fra hjertet” af Hanne Aalling Risager. (Og du har en chance for at vinde den! Se nederst i denne blogpost.)

Forleden, da jeg havde afleveret min store dreng, Malte, hos en kammerat, sagde Pelle (3 år) omme fra bagsædet: “Nu skal vi hjem til Lene!”

“Hvorfor tror du, vi skal hjem til Lene, lille skat?”, sagde jeg.
Det skulle vi ikke. Og vi havde ikke talt om det eller om Lene.

“Fordi jeg elsker Lene”, svarede Pelle.

Pelle er et lille menneske med store følelser.

Vi har aldrig brugt udtrykket “jeg elsker dig” sådan på daglig basis. Vi er mere sådan nogen, der viser det med mange kys og kram hver dag. Jeg ved ikke, hvor han har lært det. Men Pelle elsker mangt og meget:

“Jeg elsker luft!”, siger han, når vi træder ud af døren og vinden hvirvler op i hans manke.

“Jeg elsker vandet”, siger han og kan slet ikke stoppe med at kaste sten i damme, søer og hav.

“Jeg elsker Carina”, siger han om den meste elskelige pædagogmedhjælper.

“Jeg elsker Anna”, siger han om sin legekammerat fra dagplejen, som han nu går i børnehave med.

Pelle er betænksom og gavmild og plukker altid blomster til mor.

Kærligheden gror i Pelle.
Evnen til at mærke, når noget eller nogen vækker rare følelser i ham.
Og det er hans far og mig, der har plantet den. Og alle de andre dejlige mennesker i Pelles liv har givet næring til den.

Alle forældre elsker selvfølgelig deres børn, men for at plante kærlighed skal den forvaltes på en givtig måde.

At give barnet en lussing med ordene “det er, fordi jeg elsker dig” er ikke en kærlighedshandling for nu at sætte det på spidsen…

Det handler om at være anerkendende overfor barnet. At lytte til barnet lige fra fødslen, forsøge at forstå ham, give ham plads til at være den, han er.

Det er lettere sagt end gjort. Og selvom du er god til det, kan du altid blive bedre – enten ved at blive bevidst om, hvornår du allerede er anerkendende eller ved at få værktøjer til at blive bedre.

 

Derfor er vi hos Smålinger rigtig glade for, at Hanne Aalling Risager har skrevet bogen “Fra fejlfinder til ressourcedetektiv – når anerkendelse kommer fra hjertet”. Hvis du tilmelder dig vores nyhedsmail om leg og læring i familien eller Smålinger MiniMagasin om leg og læring i daginstitutionen, er du med i lodtrækningen om bogen:

[aio_button align=”none” animation=”none” color=”orange” size=”medium” icon=”envelope” text=”Nyhedsmail” relationship=”dofollow” url=”http://eepurl.com/GKja5″] [aio_button align=”none” animation=”none” color=”orange” size=”medium” icon=”book” text=”MiniMagasin” relationship=”dofollow” url=”http://smalinger.dk/minimagasin/”]

Begge dele kan du afmelde dig fra igen med et enkelt klik, hvis du fortryder.

Vi trækker vinderen, når der er 200 tilmeldte – så husk at tippe andre om konkurrencen ved at dele denne blogpost:)

/Stine

[social_share/]