Indlæg

Børnesange | 7 tips til sang i vuggestue og børnehave

At synge børnesange er en del af hverdagen i alle dagplejer,  vuggestuer og børnehaver.

Men hvad er det, børnesange kan?
Og hvordan sørger man for, at alle børn får noget ud af at deltage i sangaktiviteter?

Sang er en dejlig aktivitet, som får fat i både krop, sanser, åndedræt og sprog. Sang skaber glæde og en følelse af samhørighed. Fællessang og sanglege kan altså være med til at stimulere børns udvikling på mange områder: Den personlige, den sociale, den sproglige, den motoriske, den matematisk-logiske og selvfølgelig den musikalske udvikling.

Udvikling hos det enkelte barn sker selvfølgelig kun i det omfang, barnet er aktiv deltager.  Det kræver, at de voksne aktivt støtter børnene i at deltage i sangen – også før og efter.

Her er 7 tips til det pædagogiske arbejde med børnesange:

1. Tal om teksten med børnene, inden I går i gang – brug gerne rekvisitter eller illustrationer

2. Vælg sange med bevægelser til, så alle børn uanset sprogfærdigheder kan være med

3. Vælg sange med et indhold, som alle børn kan forholde sig til. Det kan være fænomener, de kender fra hverdagen eller emner, I har arbejdet med for nyligt

4. Inddrag legetøj, som børnene kan lege videre med og tale med de andre børn om bagefter

5. Vælg sange med enkle tekster og hvor enkelte fraser eller ord gentages i sangen

6. Vis engagement og glæde ved sangen. Hav øjenkontakt med hvert enkelt barn, imens du synger. Gentag sangen, så ord, bevægelser og fagter bliver repeteret

7. Inddrag børnene ved at give plads til deres input og dermed lade dem være medskabere af aktiviteten

 

Disse er principperne for mit eget musikpædagogiske arbejde gennem mange år og de understøttes af forskning hos bl.a. Anne Kuttli (“Singing as a language learning activity in multilingual toddler groups in preschool”) og Inge Marstal (“Barnet og musikken”).

Principperne for sangaktiviteter er integreret i Smålingers koncept, hvor 5 nye børnesange er en del af produkterne.

Her kan du lytte til sangene og se børn og voksne synge og lege med de tilhørende tøjdyr>>>

 

Love and learning

Stine

[social_share]

 

Børnene er jo trætte og har BRUG for iPaden efter en hel dag i institution

”Så er vi startet på projekt “mindre skærm” i dagligdagen. Fra i dag er der ingen film før efter aftensmaden i hverdagen og kun om morgenen i weekenden. Så er der kun digitale spil om fredagen og ikke mindst skal forældrene lægge telefonen til børnene er puttet. Vi glæder os til at se hvad nyt der bringer vores familie.”

Sådan skrev Kit Nørgaard på sin facebookprofil d. 2. februar i år. Kit er uddannet lærer og kandidat i Pædagogisk antropologi, og så er hun mor til tre små børn.

I sidste uge skrev Kit så en ny opdatering om, hvordan det gik, og jeg fik lyst til at høre mere om deres familieprojekt. Læs med her:

Hvorfor startede I “projekt mindre skærm”?

Inspirationen til denne ændring kom fra en artikel i Politiken i Januar ”Ipad kan skade børns udvikling” og en måned lang frustration over de skærme, der fyldte for meget i vores familie. Jeg følte ikke der var tid til leg, til nærvær og til alt det, jeg gerne ville sammen med mine børn. Begge os voksne var trætte af den frustration og konfrontation, der kom, når vi satte grænser for spilleri og film. Min søn tænkte kun på sine spil og vi havde været nødt til at lave en ”Det kan jeg lave, når jeg ikke spiller”-liste, for at han kunne finde på andre lege.

Det gik op for mig at jeg meget ofte hørte mantraet ”Børnene er jo trætte, når de kommer hjem efter en hel dag i børnehaven, så de har brug for at se film eller spille ipad”.  Det er blevet en logik og en ureflekteret undskyldning blandt mange af os børneforældre til at parkere børnene bag skærmen et par timer. Og jeg fik lyst til at udfordre det. Mon ikke leg, nærvær og samvær kunne være et godt alternativ til skærmen. Mon ikke en puslen med lidt lego, modellervoks eller en dukke, kunne give den nødvendige ro efter en hel dags hektisk institutionsliv?

Hvilke tanker ligger der bag beslutningen?

Jeg ved at der er masser af læringspotentiale i digitale medier, og er selv fascineret af alle mulighederne. Jeg kunne ikke drømme om at frarøve børnene muligheden for at tilegne sig digitale kompetencer, følge med i den digitale udvikling, eller til at have kendskab til den børnekultur, der hører medierne til og ikke mindst muligheden for at kommunikere med deres omgangskreds om film, spil mv. Men ved at lade dem spille løs fratog jeg dem muligheden for rigtig meget anden læring og ikke mindst muligheden for at bruge kroppen, samt at lære at agere i en tredimensionel, fysisk og social verden.

Hvordan gik starten?

Vi præsenterede de nye regler søndag aften, uden skrål og kun med let modstand. Allerede første uge kunne vi mærke forandringen. Vi fik tid til at lege, læse og hygge. Vi blev også opmærksomme på alt det det skærmene havde fyldt før, uden vi vidste det. Det var også hårdt indimellem. Vi voksne var trætte og børnene ville gerne aktiveres. Men vi oplevede at den aktivitet vi eller børnene gik i gang med i stedet for skærmen faktisk tilførte energi. Vi fik ikke mindre tid til alt det praktiske, men nærmere mere energi til det.

Vi lavede lidt om på strukturen undervejs, men en holdt os til en halv time film hver dag og lidt ekstra inden morgenmaden i weekenden. Spil blev til fredag og måske i stedet for film søndag. Den meget begrænsede spillletid var for at afhjælpe afhængigheden.

Og hvordan ser jeres hverdag så ud nu?

Mere end en måned er nu gået med restriktive skærm og spilletider. Vi har fået mere tid sammen. Børn der igen kan finde på lege, børn der leger sammen, mange sjove oplevelser og påhit, og faktisk også børn der hjælper lidt mere med til det praktiske. Vi er selv mere på, og oplever hvor skønt det er med alt det nærvær, der følger med. Selvfølgelig er der situationer indimellem, hvor det havde været rart og nemt at parkere ungerne foran skærmen, men hvorfor parkere dem, når nu vi har så relativ kort tid sammen ???

Børnene spørger sjældent til skærmen ud over de fastsatte rammer, og spil fylder langt mindre i bevidstheden nu. Tilgengæld nyder de meget de stunder, de får lov at se film eller spille. For os var det blevet en logik, at børnene havde brug for at slappe af, når de kom hjem, og en hjælp til at få ro til aftensmaden. Nu sidder ungerne og laver kreative ting i køkkenet, mens vi laver aftensmad eller leger selv eller hjælper til.

Kit Nørgaard

Om Kit Nørgaard,
“Jeg er passioneret omkring det at skabe rum til læring og udvikling og gennem aktive og involverende metoder, og herved fordre menneskelig og faglig udvikling. Jeg bruger leg som et af mine virkemidler og har i mange år arbejdet med leg på mange niveauer. Jeg er uddannet folkeskolelærer, proceskonsulent i systemisk proceskonsultation (Rambøll Attractor) og kandidat i Pædagogisk antropolog (Can.pæd.ant. DPU).”

Her finder du Kit: www.spildidaktik.dk, www.facilitylab.dk, www.legekurser.dk

 

Love and learning

Stine

[social_share]

 

Lyver dit barn? Om fortællingens betydning for barnets udvikling

Med sproget følger fortællingerne.

Ser man på menneskehedens udvikling, har fortællingerne altid spillet en central rolle. Fortællinger har givet mennesker identitet og noget at støtte sig til i livet. Sagn, myter, eventyr, beretninger, bibelske fortællinger, slægtsfortællinger, livshistorier, hverdagsoptegnelser og fiktion har været og er med til at danne os som samfund og som individer.

Ser man på det lille barns udvikling, spiller fortællingerne også en meget vigtig rolle. Især barnets egne fortællinger.
Fortællinger danner et afgørende grundlag for barnets udvikling og læring om sig selv og også om den sociale omverden.

Fortællingen om en sut, der forsvandt

Pelle på 4 år elsker sin sut, men smider den desværre ofte væk. En aften var det helt umuligt at finde den, og han måtte lægge sig til at sove uden sutten. Og godnatlæsningen blev erstattet af Pelles egen meget lange fortælling om suttens mystiske forsvinden.

“Jeg kastede den hen i sofaen. Men Malte kastede den hen på bordet. Så kom der en drage og tog den i munden og fløj højt op i luften og hen til sin hule…”

Pelle fortsatte sin improviserede fortælling i mange minutter og duperede sin mor med sin fantasi. Herefter faldt han i søvn uden problemer uden sut. Med fortællingen havde han fået bearbejdet sine følelser, givet sig selv en forklaring på suttens forsvinden og beroliget sin hjerne med endorfiner i fortællingens gode stemning.

Pelle aka Jake the pirate med sin elskede sut

Pelle aka Jake the pirate med sin elskede sut

 

Med fortællinger sætter barnet ord på sine oplevelser og følelser og forsøger at forstå verden.

Et barn i 4-årsalderen med et normalt udviklet sprog vil sætte fut under fortællingerne i en skøn blanding af fantasi og virkelighed.
Sommetider vil vi voksne opleve det som, at barnet lyver, når barnet griber til en fantasifuld fortælling om, hvordan der er blevet tegnet på væggen eller hvordan mors telefon er endt i en potteplante.

Løgnehistorier er en naturlig del af barnets personlige udvikling, og har ikke noget med uartighed at gøre. Barnet skal selvfølgelig have at vide, at visse handlinger ikke er acceptable (“det var ikke så godt, at monsteret tegnede på væggen, for det må man jo ikke”), men de fantasifulde fortællinger er faktisk et tegn på, at barnet er ved at lære noget om det at være menneske.

 

Love and learning
♥ Stine

[social_share]

 

Lav selv en animationsfilm på iPad’en

Her er en anbefaling af app’en, Puppet Pals, som børnehavebarnet kan lave sin egen lille animationsfilm med på iPad.
Vi foreslår man bruger den, når man arbejder med ‘leg og læring’s-kittet Fuglene Pip og Pop i institutionen.

Med alle vores ‘leg og læring’s-kit til institutioner følger der online produkter med, som består af

♥ musik til download
♥ instruktion i sangleg
♥ vejledning til tre gennemlæsninger af bog med dialog og sprogstimulering
♥ forslag til flere lege og aktiviteter som støtter op om det enkelte kits fokus, herunder
♥ skriftsprogsaktivitet (leg med bogstaver/basale skrivebevægelser)
♥ aktivitet med brug af iPad som værktøj.

Med kittet Fuglene Pip og Pop er der fx idéer til at arbejde visuelt og sanseligt med udtrykket “oppe i det blå”.
Der er også aktiviteter med fokus på størrelser, fordi der er to forskellige størrelser fugle i kittet og fordi størrelsesforholdet mellem Ib Strit og Fuglen Pip varierer i bogen (er det fantasi/magi?)

Leg med app’en Puppet Pals er en af idéerne til arbejdet med stor><lille. Det er et utroligt nemt værktøj, hvor man kan tage billeder af fuglene (legetøj/sig selv), skære dem til med fingeren og vælge baggrund. Når man optager, bevæger man figurerne på baggrunden, imens man fortæller en historie og siger replikker. De kan flyttes frit rundt og de kan gøres større og mindre med to fingre.

Se Tues og Pelles film her (redigeret lidt af Malte på 13 – han leger med andre digitale værktøjer ;)):

[social_share/]

Om fagbøger for børn – og læselyst

I går var Lene og jeg på Vikingeskibsmuseet med alle vores unger – mine fire og Lenes to.

Hjemme hos mig har vi nemlig læst bogen Sørøvere, og da vi havde læst kapitlet om vikinger, syntes jeg, det var oplagt at besøge museet i vinterferien sammen med Lene og Anton og Jonathan, som bor i Roskilde og som er Tues og Pelles venner.

Sørøvere er en gedigen fagbog, som handler om sørøvere gennem tiden. Det er en historiebog og sprogligt har den ikke 3-6-årige som primær målgruppe. Alligevel er det lykkedes mig at læse den højt for hele børneflokken på 3, 6, 9 og 13 (!) år om aftenen inden de smås sengetid. Jeg er ganske overrasket over, at det kunne lade sig gøre! Men jeg har nogle bud på hvorfor:

Interesse og nysgerrighed

Tue har selv valgt bogen på skolebiblioteket af interesse. Det er typisk for drenge at vælge fagbøger, og han interesserer sig for emnet, fordi det er spændende, dramatisk, fuld af action og appellerer til fantasien. Han ved selvfølgelig allerede, hvad sørøvere er, han har set film om sørøvere og har været klædt ud som sørøver.
Tilfældigvis har Sif på 9 år lige arbejdet lidt med emnet i skolen og Malte har for nyligt set alle Pirates of Caribien-filmene.
Forkundskab er et godt udgangspunkt for lysten til at læse en bog!

Overskuelig tekst og mange illustrationer

Hvert kapitel i bogen fylder to sider, dvs. et opslag, og har en kort introduktionstekst. Herudover er der mange illustrationer – fotografier og historiske malerier/tegninger – med billedtekst. Det tager derfor 20-30 min. at læse og tale om et enkelt opslag. Selvom sproget var svært, valgte jeg at læse, hvad der stod. Herefter forklarede jeg med mine egne ord. Hvis interessen er der og der er billeder, barnet kan kigge på, imens man læser, er voksensprog ikke en dårlig ting at lytte til. Det bliver næsten en sanselig oplevelse for barnet, som lytter til flowet i sætningerne og smager på de mærkelige ord. Det vækker lysten til at forstå ordene.

Læsestunden kan være en hyggestund på tværs af alder

Jeg læser hver aften for alle fire børn, inden de små skal sove. Godnathistorie har bestemt ikke altid været på programmet hjemme hos os, da det som oftest er mig alene, der putter alle børn. Mere om det en anden gang. I hvert fald er essensen af denne læsestund, at vi er tæt sammen, slapper af, hygger. Det er et rigtig godt udgangspunkt for at lytte til en god bog. Og nu hvor Pelle på 3 har så stort et ordforråd og finder interesse i at forstå verden ved at kigge på illustrationer, kan han godt læse med, selvom han ikke forstår alt.
Find ud af, hvornår det fungerer bedst i jeres dagligdag at læse, så det bliver til en hyggestund med ro og koncentration nok til, at barnet kan blive opslugt af bogen. Der kan være mange svære ord i en fagbog, så det kræver noget ekstra at fastholde barnet.

Fagbøger giver viden og læselyst

Turen til vikingeskibsmuseet gav mig et indblik i, hvor meget Pelle faktisk havde forstået af læsningen i bogen om vikingetidens sørøvere. Han havde simpelthen fået en forforståelse for skibene, fordi han havde set og hørt om dem i bogen. Derfor løb han målrettet hen til både de rekonstruerede fund og de mindre modeller i montrene, kiggede længe på dem, fortalte om dem og kunne svare på spørgsmål.

 

Ja, små børn er videbegærlige. Hvad interesserer dit barn sig for? Læs en fagbog om det!
Bøger er en del af børns videnscyklus: Jeg ved noget – jeg læser noget – jeg ved noget (mere) – jeg oplever og forstår verden – jeg ved noget.

/Stine

[social_share/]