Indlæg

Lyver dit barn? Om fortællingens betydning for barnets udvikling

Med sproget følger fortællingerne.

Ser man på menneskehedens udvikling, har fortællingerne altid spillet en central rolle. Fortællinger har givet mennesker identitet og noget at støtte sig til i livet. Sagn, myter, eventyr, beretninger, bibelske fortællinger, slægtsfortællinger, livshistorier, hverdagsoptegnelser og fiktion har været og er med til at danne os som samfund og som individer.

Ser man på det lille barns udvikling, spiller fortællingerne også en meget vigtig rolle. Især barnets egne fortællinger.
Fortællinger danner et afgørende grundlag for barnets udvikling og læring om sig selv og også om den sociale omverden.

Fortællingen om en sut, der forsvandt

Pelle på 4 år elsker sin sut, men smider den desværre ofte væk. En aften var det helt umuligt at finde den, og han måtte lægge sig til at sove uden sutten. Og godnatlæsningen blev erstattet af Pelles egen meget lange fortælling om suttens mystiske forsvinden.

“Jeg kastede den hen i sofaen. Men Malte kastede den hen på bordet. Så kom der en drage og tog den i munden og fløj højt op i luften og hen til sin hule…”

Pelle fortsatte sin improviserede fortælling i mange minutter og duperede sin mor med sin fantasi. Herefter faldt han i søvn uden problemer uden sut. Med fortællingen havde han fået bearbejdet sine følelser, givet sig selv en forklaring på suttens forsvinden og beroliget sin hjerne med endorfiner i fortællingens gode stemning.

Pelle aka Jake the pirate med sin elskede sut

Pelle aka Jake the pirate med sin elskede sut

 

Med fortællinger sætter barnet ord på sine oplevelser og følelser og forsøger at forstå verden.

Et barn i 4-årsalderen med et normalt udviklet sprog vil sætte fut under fortællingerne i en skøn blanding af fantasi og virkelighed.
Sommetider vil vi voksne opleve det som, at barnet lyver, når barnet griber til en fantasifuld fortælling om, hvordan der er blevet tegnet på væggen eller hvordan mors telefon er endt i en potteplante.

Løgnehistorier er en naturlig del af barnets personlige udvikling, og har ikke noget med uartighed at gøre. Barnet skal selvfølgelig have at vide, at visse handlinger ikke er acceptable (“det var ikke så godt, at monsteret tegnede på væggen, for det må man jo ikke”), men de fantasifulde fortællinger er faktisk et tegn på, at barnet er ved at lære noget om det at være menneske.

 

Love and learning
♥ Stine

[social_share]